html_5 Første spadestik blev taget på Værkergrunden
Back
Mobiltop 1
08.04.2021 | Af: Michael Frederiksen

Første spadestik blev taget på Værkergrunden

Biografdirektør Kris Søgaard Pedersen, hans to ældste børn Manola og Luis samt Ingeborg Thusgaard tog i dag første spadestik til de 32 nye ejerlejligheder og Palads Teatrets nye biograf på Værkergrunden midt i Frederikshavn - mellem Føtex og Frederikshavn Rådhus.

Artikelbanner 1

Det er planen, at Palads Teatret åbner dørene på Værkergrunden 1. februar næste år, mens lejlighederne i nordtårnet er klar til indflytning omkring 1. maj 2022.

Sydtårnet står færdigt 1. juli 2022. Her har Ingeborg og Tage Thusgaard købt lejligheden på sjette sal.

- Det ligger helt enormt centralt. Vi har boet i Kilden i 40 år og har været glade for det, men vi sprang på med det samme, da der her blev en mulighed. Her kommer vi tæt på apoteket, biblioteket, Det Musiske Hus, banegården og alle indkøbsmuligheder. Det er nemt - selv med en rollator, smiler Ingeborg Thusgaard.

Udsigt over by, havn og vand, altaner mod både øst og vest samt et orangeri er andre ting, som hun sætter pris på ved byggeriet på Værkergrunden.

Ejendomsmægler Jens Jørgen Calundan kalder det "altafgørende", at byggeriet nu endelig er i gang. Det har krævet blod, sved og tårer at få byggetilladelsen på plads.

- Det vigtigt, at vi nu kan sige til folk, hvornår de kan flytte ind, siger ejendomsmægleren, som ikke tøver med at give lejlighederne et stort 5-tal på en skala fra 1-5, når det gælder beliggenhed i Frederikshavn.

- Vi har en beliggenhed, som siger spar to til det hele. Vi kan komme rundt i byen uden bil, og der er udsigt over byen, vandet og havnen, når vi kommer to-tre etager op. Det bliver fedt, mener Jens Jørgen Calundan.

Læs mere om den nye biograf i morgen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2