html_5 WH vendte 1-2 til 3-2 - tredje sejr på fem dage
Back
Mobiltop 1
20.02.2021 | Af: Michael Frederiksen

WH vendte 1-2 til 3-2 - tredje sejr på fem dage

To mål af Jesper Jensen i tredje periode sikrede lørdag aften Frederikshavn White Hawks en sejr på 3-2 ude over Herning Blue Fox. Det var høgenes tredje sejr på bare fem dage, og især de to sejre fredag og lørdag over Herning skaber optimisme blandt hockeyfans i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

White Hawks' cheftræner, Jari Pasanen, havde ændret i kæderne efter fredagens 4-3-sejr over Herning. Det betød blandt andet, at Jesper Jensen havde selskab af Aleksandr Bumagin og Christopher Frederiksen i førstekæden. Et valg, som finnen bestemt ikke fortrød.

Efter en målløs første periode, som hjemmeholdet indledte bedst, bragte hjemmeholdet sig foran i tiden 22:02. Anders Poulsen, assisteret af den tidligere WH'er Kristian Jensen og Mads Christensen, sendte pucken forbi Mathias Seldrup, som fik chancen i aften, efter at Filip Larsson havde leveret en flot kamp i aftes.

Tre udvisninger til Niklas Pavel, Nikolaj Krag og Kyle Hope gjorde det svært for høgene i anden periode, men det lykkedes dog Mads Larsen at udligne til 1-1. Backen har et af Metal Ligaens bedste skud, hvilket han beviste, da muligheden opstod lidt ud i højre side i tiden 27:07. Simon Nielsen nåede ikke at blinke med øjnene, før pucken sad i netmaskerne.

1-1 lignede længe stillingen efter anden periode, men med 48 sekunder igen scorede Reid McNeill, assisteret af Markus Jensen.

2-1 til Herning Blue Fox, som også førte skudstatistikken med 26-15.

Tredje periode blev en tæt og spændende affære, hvor det blev afgørende, at White Hawks viste større effektivitet.

Jesper Jensen udlignede til 2-2 i tiden 48:33. Han blev assisteret af Niklas Pavel og Aleksandr Bumagin, og russeren assisterede også til Jesper Jensens sejrsmål med godt otte minutter igen. Også Christopher Frederiksen havde en stav med i opspillet.

To mål af Jesper Jensen, mens Aleksandr Bumagin assisterede til alle tre WH-scoringer i Herning. Mon ikke, at Jari Pasanen fandt sin førstekæde i aften?

Med sejren er høgene 3,5 point foran  SønderjyskE på sjettepladsen. Netop de to hold mødes fredag aften i Frederikshavn. En femteplads vil med stor sandsynlighed betyde, at White Hawks møder Herning i DM-kvartfinalerne.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2