html_5 Vendsyssel henter to stregspillere i ligaklubber
Back
Mobiltop 1
19.02.2021 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel henter to stregspillere i ligaklubber

Vendsyssel Håndbold henter to stregspillere i ligaklubberne Randers HK og Holstebro Håndbold.

Artikelbanner 1

Christina Hansen og Rikke Dahl Nielsen har begge underskrevet to-årige kontrakter med bundholdet i Bambusa Kvindeligaen. Her afløser de topscorer Pernille Brandenborg og Cecilie Termansen, som skifter til Randers HK og EH Aalborg.

- I Rikke har vi fundet en ung spiller, som har været i et godt miljø og er klar til at tage næste skridt i sin udvikling som spiller. Hun har gode kompetencer forsvars- og angrebsmæssigt, som jeg er sikker på, vi kommer til at nyde godt af de kommende sæsoner, udtaler cheftræner Thomas Kjær, Vendsyssel Håndbold.

Christina Hansen har fået sin håndboldopdragelse i Randers HK og været en del af ligatruppen de seneste sæsoner. Hun har samtidig været en fast del af ungdomslandsholdene i hele sin ungdom.

- Vi har været på udkig efter en stregspiller med ligaerfaring. Det har vi fået i Christina, som desuden er en ydmyg og hårdt arbejdende spiller, der matcher de værdier og kompetencer, vi søger til de kommende sæsoner, forklarer Thomas Kjær.

Christina Hansen, som er noteret for 11 ligamål i denne sæson for Randers HK, ser frem til klubskiftet:

- Vendsyssel er et hold, som jeg tror, kan nå langt med den rette indstilling, og det vil jeg gerne være en del af. Jeg ser frem til at prøve kræfter med trænerteamet og hele holdet, og jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling i en ny klub og bidrage med en masse til holdet, siger hun.

Vendsyssel Håndbold er på sidstepladsen i landets bedste række. Oprykkerne er blot noteret for tre point i 22 kampe.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2