html_5 En stjerne for tomme tribuner i Frederikshavn
Back
Mobiltop 1
15.01.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

En stjerne for tomme tribuner i Frederikshavn

Frederikshavn får i morgen besøg af en af de største stjerner i 2000-tallet i dansk håndbold, nemlig Bo Spellerberg.

Artikelbanner 1

Kun spillere, ledere og officials i Idætshallen får dog Bo Spellerberg at se live. Corona-restriktionerne har lukket for tilskuere, så hvis man vil nyde Bo Spellerberg, der p.t. er topscorer i 1. division, kan det kun blive via livestreaming på Elitesport Vendsyssels Facebook-side.

41-årige Bo Spellerberg tilbringer sit håndbold-otium hos HØJ Elite, der møder Elitesport Vendsyssel i 1. division i håndbold. Spellerbergs CV omfatter 245 landskampe med debut i 2000 og med guld ved EM i 2008 og 2012 som højdepunkter. I det meste af klubkarrieren var Bo Spellerberg et omdrejningspunkt for Kolding IF.

For Elitesport Vendsyssel handler kampen i høj grad om at revanchere sidste lørdags svage kamp mod Ajax i København.

Spillere og trænere har gennem ugens træninger arbejdet med at få humøret og kampgejsten op igen og har givet hinanden håndslag på at give HØJ Elite hård kamp.

Hos ESV bliver der comeback på hjemmebane til fløjspilleren Mads Espensen, der spillede sidste sæson for FfI i 2. division, og som nu er vendt tilbage til elitehåndbold efter et langt, men veloverstået kræftforløb.

Gæsterne fra Nordsjælland, der har ambitioner om at spille sig op i ligaen om to-tre år, ligger på en noget skuffende syvendeplads i 1. division med 13 points for 14 kampe og må betragtes som favoritterne mod ESV-holdet, der fortsat ligger tredjesidst og kæmper nedrykning.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2