html_5 Borgmesterkæde en sag for Kulturarvsstyrelsen
Back
Mobiltop 1
20.11.2020 | Af: Michael Frederiksen

Borgmesterkæde en sag for Kulturarvsstyrelsen

Frederikshavn Kommune kan ikke uden videre beslutte, hvordan den skal disponere de 450.000 kroner, som den får i erstatning for Sæby Kommunes borgmesterkæde, der i weekenden 22.-23. august i år blev stjålet fra den gamle byrådssal i Sæby.

Artikelbanner 1

På onsdagens Økonomiudvalgsmøde var der lagt op til, at de 450.000 kroner - minus selvrisikoen på 100.000 kroner - skulle anvendes i forbindelse med Sæbys 500 års købstadsjubilæum i 2024.

Men det viser sig nu, at borgmesterkæden tilhører Nordjyllands Kystmuseum, som har fået overdraget kæden, der blev fremstillet i 1969 og skænket af Sæby Bank i forbindelse med bankens 75 års jubilæum.

Museet er enig i økonomidirektør John Kristensens indstilling, nemlig at erstatningen skal bruges til Sæbys 500 års købstadsjubilæum om fire år, men kommunen har dog besluttet først at diskutere sagen med Kulturarvsstyrelsen.

- Når de er konsulteret, kommer sagen igen på Økonomiudvalgets dagsorden, oplyser borgmester Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

Borgmesterkæden var anbragt i en sikret montre, som med stålwire var fastgjort til væggen. Det lykkedes dog for tyvene at stjæle borgmesterkæden.

Vurderingen af kæden lyder på 450.000 kroner. Der skal fratrækkes en selvrisiko på 100.000 kroner, og dermed ender det med en kontant erstatning på 350.000 kroner.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2