html_5 Høgh-Sørensen: Hvorfor tøvede Birgit S. Hansen?
Back
Mobiltop 1
19.11.2020 | Af: DEBAT-INDLÆG

Høgh-Sørensen: Hvorfor tøvede Birgit S. Hansen?

Regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF), Tolne, har skrevet dette indlæg: Endelig kom genåbningen. Endelig kan erhvervslivet igen komme i gang, folk kan komme på arbejde, og dermed vil vi måske kunne skabe rammer for igen at få et skattebaseret velfærdssamfund.

Artikelbanner 1

Nu kan nordjyderne komme i gang med at skaffe de 13-15 skattemilliarder, som de uskyldige minkavlere nok har krav på i ekspropriation. Der åndes lettet op i Frederikshavns maritime industri.

Men der forestår en politisk oprydning.

Jeg tror ikke, at borgmester Birgit S. Hansen (S) pressede nok på for en genåbning, selvom hun normalt må roses for at være fint fremme i skoene på sin kommunes vegne.

Så sent som onsdag eftermiddag tøvede hun i et interview med P4. Stadig forsvarede Birgit S. Hansen nedlukningen af Frederikshavn, mens hun langede lidt ud efter oppositionen og det politiske slagsmål på Christiansborg.

Nedlukningen var muligvis nytteløs rent sundhedsfagligt. Den frygtede virus-mutation havde været væk i næsten to måneder, da statsminister Mette Frederiksen (S) 5.11 lukkede Nordjylland. Samme dag var Nordjyllands smittetryk ellers allerede på vej ned.

Så hvorfor tager Birgit S. Hansen sin statsminister i forsvar?

Mette Frederiksen fortsatte minkmassakren i dagevis, selvom hun godt vidste, det var ulovligt. Rigspoliti og militær blev sat ulovligt ind mod civile på en måde, man ellers kun kender fra de varme lande.

Ministeransvarslovens §5 tilsiger straf over ministre, der "af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt."

Der må ryddes op politisk nu.



Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2