html_5 Per Larsen: Syv nordjyske kommuner genåbnes nu
Back
Mobiltop 1
19.11.2020 | Af: Michael Frederiksen

Per Larsen: Syv nordjyske kommuner genåbnes nu

Restriktionerne i de syv nordjyske kommuner ophæves henover weekenden. Det oplyser folketingsmedlem Per Larsen (C) torsdag formiddag til TV2 Nord. Borgmestrene er også blevet orienteret i dag af ministeren.

Artikelbanner 1

Sundhedsminister Magnus Heunicke har i en telefonssamtale med Per Larsen (C) oplyst, at de syv nedlukkede kommuner, blandt andet Frederikshavn og Læsø, gradvist genåbnes henover weekenden.

- Vi får bevægelsesfriheden tilbage, siger Per Larsen (C) til TV2 Nord.

Efter 70.000 test uden fund af cluster-5 genåbner Nordjylland.

Ifølge Per Larsen (C) drejer det sig i første omgang om kollektiv trafik og restauranter.

- Det var på tide. Jeg har jo undret mig over, at vi skulle have særrestriktioner i og med, at vi har det absolut laveste smittetal, siger Per Larsen og glæder sig over udsigten til genåbning.

- Det har og har haft store konsekvenser for erhvervslivet.

Statsministeriet afviklede 5. november pressemøde om nye restriktioner i de syv nordjyske kommuner: Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø.

- For jer i Nordjylland vil 5. november blive en skelsættende dato. Det her kommer til at få stor betydning for jer og jeres hverdag. Det er mere end 280.000 borgere og nordjyder i de syv kommuner, der bliver berørt, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.


Baggrunden var, at der er en risiko for, at en kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2