html_5 Heino Hansen indtager Det Musiske Hus i 2021
Back
Mobiltop 1
22.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Heino Hansen indtager Det Musiske Hus i 2021

Den danske komiker Heino Hansen, der de seneste år har taget danskernes hjerter med storm - senest ved sin deltagelse i det populære tv-program Stormester - kan fredag 26. november 2021 opleves i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

Meget tyder på, at Heino Hansen i 2021 står foran sit store folkelige gennembrud, når han indtager landets scener med sit første klassiske standup show nogensinde: "Heino Hansen’s Første Comedy Show".

Heino Hansen er allerede populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier.

I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov. Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil, der lagde klassen ned af grin.

- Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino blev til klassens sjoveste fra dag til dag. Heino Hansen var skabt. Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved blev altså mit første Comedy Show, og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og måske får du lov at høre min danske stil fra 1998, siger Heino Hansen.

Han debuterede som standupkomiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest er han blevet et hit hos de danske tv-seere efter sin medvirken i Stormester, og han står ligeledes overfor den fornemme opgave som kommende vært på programmet Klipfiskerne.

Heino Hansen kommer til Frederikshavn fredag 26. november 2021 – billetsalget begynder i dag torsdag kl. 10.00.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2