html_5 Sæbynit vinder 'Danmarks vildeste bålhistorie'
Back
Mobiltop 1
15.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Sæbynit vinder 'Danmarks vildeste bålhistorie'

Spændingen er udløst. Det blev en sæbynit, som vandt skrivekonkurrencen "Danmarks vildeste bålhistorie" - udskrevet af Danmarks Biblioteker i anledning af den store "Nat i naturen"-uge, som finder sted her i efterårsferien.

Artikelbanner 1

Flere end 100 gode, søde, vilde, uhyggelige og sjove historier blev indsendt til konkurrencen. Efter grundig vurdering har dommerpanelet valgt "En magisk nat ved bålet", skrevet af 44-årige Helle Diana Bruun fra Sæby.

- Min inspiration til historien kommer især fra de fantastiske sommerlejre, jeg var på som ulveunge hos KFUM-spejderne i Østervrå. Ligesom pigerne i historien byggede vi huler af pilegrene og gederams. Vi fik lov til at sove i hulerne om natten, men endte altid med at komme slæbende ind med vores soveposer sidst på aftenen, når det var blevet lidt for mørkt og uhyggeligt for os. Jeg havde hele tiden min datter i tankerne, da jeg skrev historien. Jeg tænkte, at hvis hun kunne lide den, havde jeg ramt målgruppen, fortæller Helle Diana Bruun.

I dommerpanelet sad forfatter Sarah Engell, influencer Rasmus Kolbe (aka Lakserytteren) samt Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Dommerpanelet siger om vinderhistorien:

"Det er en sød og skøn historie, der minder om et moderne eventyr, der tager os med en tur i dyrenes verden. Historien har et fedt tvist da egernet kommer på banen, og vi tænker, at mindre børn vil elske at få den fortalt. Også interessant, at karaktererne udvikler sig undervejs og bevæger sig fra i starten at føle sig lidt fremmedgjorte overfor at bruge naturen til at ende med at forholde sig aktivt til naturen og opleve den som værende en del af sig selv."

Forfatteren Helle Diana Bruun elsker at skrive og har skrevet historier lige siden, hun lærte at sætte bogstaver sammen til ord.

- Indtil videre har de mest ligget i skrivebordsskuffen, men med min nylige optagelse på en forfatterskole, går jeg nu mere målrettet mod at skrive for andre end mig selv, siger hun.

En bålhistorie skal naturligvis læses højt ved bålet, og det har Lakserytteren (Rasmus Kolbe) gjort for en gruppe glade børn:



Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2