html_5 Børnehuset Brolæggervej: Barn testet positiv
Back
Mobiltop 1
13.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

Børnehuset Brolæggervej: Barn testet positiv

Et barn fra Børnehuset Brolæggervej (Brolæggervej 4 i Sæby) er konstateret smittet med COVID-19. Det skriver Frederikshavn Kommune tirsdag aften på sin hjemmeside.

Artikelbanner 1

Kommunen oplyser, at 38 børn og tre medarbejdere nu sendes hjem. Da der er tale om små børn, kan forældrene selv vælge, om børnene skal testes eller ej.

Vælger forældrene ikke at få børnene testet, skal de i stedet holdes hjemme i en uge fra fredag i sidste uge og må kun komme tilbage, hvis de ikke udviser symptomer.

Vælger forældrene at få børnene testet, skal børnene testes på 4. og 6. dagen og kan vende retur efter første negative test.

Smittetallet i Frederikshavn Kommune bevæger sig ellers fortsat nedad. Ifølge Statens Serum Institut er smittetallet i Frederikshavn Kommune nede på 49. Det er første gang i flere uger, at tallet er under 50.

29 personer i Frederikshavn Kommune er i de seneste syv dage ramt af COVID-19.

Smittetal i andre kommuner:
Hjørring: 61 (39 smittede)
Brønderslev: 154 (56)
Jammerbugt: 149 (57)
Aalborg: 37 (81)
Læsø: 112 (2)
Struer: 281 (59)


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2