html_5 Knivholts Venner aflyser og gennemfører koncert
Back
Mobiltop 1
14.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Knivholts Venner aflyser og gennemfører koncert

Knivholts Venner aflyser den planlagte koncert torsdag 29. oktober i Rådhuscentret med P.S. Swingband. Til gengæld gennemføres arrangementet på Knivholt med Advokatens New Orleans Jazz Band.

Artikelbanner 1

P.S. Swingband skulle efter planen have spillet i Rådhuscenteret 29 oktober, men arrangementet er aflyst.

- Det har vi gjort, fordi vi har skelet til smittetrykket, som p.t. er højt i vores kommune. Til gengæld ønsker vi oprigtigt at afvikle vores arrangement med Advokatens New Orleans Jazz Band, og det tror vi på, udtaler Mogens Nyeng fra Knivholts Venner.

"Vennerne" gør nogle tiltag, så publikum kan passe på hinanden fredag 20. november i Østre Lade:

  • Publikum placeres sikkert med et sædes mellemrum til andre personer, par eller grupper
  • Der tages en ekstra indgang i brug
  • Der er ingen fælles garderobe. Det er tilladt at tage jakker med ind
  • "Madkurven" medbringes vanen tro. Salg af øl, vin med mere sker i henhold til reglerne
  • Der er håndsprit til rådighed ved alle indgange

- Hvis du føler dig usikker, kan du altid henvende dig til
Knivholts Venner. Der skal bæres mundbind, indtil man sidder på sin plads. Vi har besluttet, at der denne aften ingen dans er, og vi lukker kun 200 gæster ind. Så har du ikke reserveret plads,
vil vi anbefale at det sker snarest, udtaler Mogens Nyeng.

Myndighederne kan selvfølgelig hurtig komme med ændringer,
men Knivholts Venner håber på det bedste.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2