html_5 Mandag: 477 meter langt skib til Frederikshavn
Back
Mobiltop 1
02.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Mandag: 477 meter langt skib til Frederikshavn

Verdens største konstruktionsskib, Pioneering Spirit, ankommer mandag til Frederikshavn med den første platform fra Tyra-feltet.

Artikelbanner 1

Det forventes, at Pioneering Spirit kommer til Frederikshavn mandag middag, altså kl. 12.00.

Pioneering Spirit vil på reden overføre platformen til prammen Iron Lady, som derefter vil sejle ind til havnen, hvor platformen "skiddes" på plads ved MARS' heavylift-område.

Frederikshavn Havn vurderer, at det tager fire timer at overføre platformen til Iron Lady, som herefter forventes at sejle ind i havnen mandag aften.

Hvis man regner Pioneering Spirits løftearmene med, er skibet 477 meter langt, svarende til godt fire fodboldbaner. Skibets bredde er 124 meter, og det kan løfte næsten 50.000 ton.

Pioneering Spirit ankommer igen til Frederikshavn med endnu en platform enten torsdag eller fredag i denne uge.

Hovedplatformene fra Tyra Øst og Tyra Vest leveres hos Modern American Recycling Services’ (M.A.R.S.) recyclingværft i Frederikshavn. Total forventer, at mere end 95 procent af platformene kan genanvendes.

Tyra er Danmarks største naturgasfelt, og feltet er center for forarbejdning og eksport af mere end 90 procent af naturgassen produceret i den danske Nordsø. Produktion og eksport fra feltet blev lukket i september 2019.

Genopbygningen af Tyra-feltet omfatter tre hovedelementer:

  • Nedtagning samt genanvendelse og bortskaffelse af de gamle Tyra-platforme
  • Genbrug og 13 meters forlængelse af de nuværende platformben på seks platforme, som vil få nye overdele (topsites)
  • Ny procesplatform og en helt ny beboelsesplatform

Det ventes, at Tyra vil nå en topproduktion svarende til 60.000 tønder pr. dag efter 2022, hvilket repræsenterer naturgasforbruget svarende til 1,5 millioner danske husstande.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2