html_5 Skagen: Gratis koncert for børn med crazyband
Back
Mobiltop 1
02.08.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Skagen: Gratis koncert for børn med crazyband

Børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, tanter, onkler og kusiner opfordres til at kigge forbi til en sjov - og gratis - koncert på Kappelborg, når crazy-bandet Tubalupa gæster Kappelborg med deres i ørefaldende musik. Det er torsdag 6. august kl. 11 og igen kl. 15.


Artikelbanner 1

Tubalupa inviterer alle på en forrygende rejse med figurer fra vores alles barndom. Sjov i gaden, fis og ballade, lystig musik i spandevis og fantasifulde historier som perler på en snor.

Med smittende begejstring spoler de fire veloplagte Tubalupa-musikere tiden tilbage til dengang, mor var dreng, og leg og hittepåsomhed gik hånd i hånd: Børn kastede med makrelmadder, cyklede rundt med benene på styret, tørrede ituslåede æg op med naboens hund eller stak hele hånden ind i munden, så den sad fast og skolens pedel måtte trække den ud sammen med et par mælketænder…

Tubalupas iørefaldende world- og folkemusik møder alle generationer i øjenhøjde i et muntert mix af musik og fortælling, så der er ingen undskyldning for at blive hjemme, lyder meldingen fra Kappelborg.

Der er fri entré til begge koncerter, men en adgangsbillet skal hentes på kappelborgskagen.dk, hvis man vil være sikker på at få plads.

Koncerterne er en del af "Sommeraktiviteter for børn og unge", og sponseret af Frederikshavn Kommune, der i år  har udddelt 1,8 millioner kroner til foreninger, institutioner og privatpersoner, der laver sommerferieaktiviteter for børn i alderen 6-17 år. I alt har indsatsen resulteret i flere end 60 forskellige gratis eller meget billige aktiviteter i vores kommune i sommerferien. Hensigten med midlerne har været at støtte op om børnene – enten i form af at lukke de faglige huller, som corona-hjemsendelsen har skabt, eller ved at øge social trivsel med fokus på børnenes deltagelse i fællesskabet.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2