html_5 Rul op ad Råbjerg Mile i kørestol eller rollator
Back
Mobiltop 1
09.07.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Rul op ad Råbjerg Mile i kørestol eller rollator

For 13. år i træk bliver det muligt for kørestolsbrugere og folk med rollator at få adgang til Råbjerg Miles fascinerende ørkenlandskab.

Artikelbanner 1

- I år er der rigtig mange, der holder ferie i Danmark. Derfor er det ekstra oplagt, at vi igen lægger køreplader ud, så endnu flere kan nyde den fantastiske udsigt fra milens top, siger skovrider Jesper Blom Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel, i en pressemeddelelse.

Her lyder anbefalingen at komme tidligt eller sent på dagen, hvis man vil undgå den værste trængsel.

Kørebanen er 350-400 meter lang, hvilket betyder, at man kan komme så højt op i sandmasserne, at man får fornemmelsen af være midt på Skagen Odde. Herfra kan man se både Skagerrak og Kattegat, da vandreklitterne er de højeste punkter på Skagens Odde.

Råbjerg Mile er en af de største af sin art i Europa. Milen er en miniørken på over én kvadratkilometer, og det højeste punkt er cirka 40 meter over havet. Alene størrelsen gør milen mange besøg værd. At vandreklitten også bevæger sig omkring 25 meter hvert år, gør blot stedet endnu mere interessant.

- Der er mange, der spørger os, hvorfor vi ikke lader kørepladerne ligge, så folk kan benytte dem hele året rundt. Hvor end vi gerne ville, så kan det desværre ikke lade sig gøre, fordi banen sander til i løbet af ganske kort tid, når vinden bliver for kraftig. Banen bliver jævnligt tilset i de dage, den ligger her. Og selvom det kun drejer sig om fire-fem dage, skal vi af og til feje eller skovle pladerne fri for sand. Det er jo vinden og sandet, som bestemmer herude i det dynamiske ørkenlandskab, siger Jesper Blom Hansen.

Kørepladerne lægges ud, så der er adgang til Råbjerg Mile fra tirsdag 14. juli kl. 12 til fredag 17. juli kl. 12 – eventuelt weekenden med, hvis vejret tillader det.

Kørestolsbanen er skabt af tre meter lange og 1,3 meter brede fiberplader. Banen begynder, hvor asfalten på parkeringspladsen slutter. Der er i øvrigt handicaptoilet ved Råbjerg Miles parkeringsplads.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2