html_5 Moses fejrer oprykning med landskampe i Afrika
Back
Mobiltop 1
27.05.2018 | Af: Michael Frederiksen

Moses fejrer oprykning med landskampe i Afrika

I dag rykkede den 20-årige frederikshavner Moses Opondo op i Superligaen i fodbold sammen med Vendsyssel FF fra Hjørring, som over to kampe overraskende fratog Lyngby pladsen i Danmarks bedste række.

Artikelbanner 1

Moses Opondo får dog ikke mulighed for at fejre triumfen i flere dage, for allerede mandag flyver han til Niger i Afrika, hvor han skal spille to landskampe for Uganda.

Moses Opondo flyttede som lille fra Uganda til Skagen med sin mor. Senere gik turen til Frederikshavn, hvor trænerne i Bangsbo Freja tydeligt kunne mærke, at Moses Opondo var et talent ud over det sædvanlige.

I Bangsbo Freja var han holdkammerat med Magnus Christensen, som i dag er superligaspiller i AaB, hvor Moses Opondo også spillede, inden han i første omgang blev udlejet til Vendsyssel FF.

Moses Opondo, hvis mor stadig bor i Frederikshavn, er blevet udtaget til to venskabskampe for Uganda. De spilles onsdag 30. maj og lørdag 2. juni i Niger.

- Jeg er meget stolt over, at jeg er inviteret med til landsholdssamlingen. Jeg skal ned og nyde den kæmpe oplevelse, det bliver at skulle af sted til Niger, siger Moses Opondo til Kanal Frederikshavn.

Vendsyssel FF's tidligere cheftræner Erik Rasmussen har i denne sæson omskolet Moses Opondo fra angriber til central midtbanespiller. I bege kampe mod Lyngby gjorde han en god figur og fik ros af eksperterne, som kommenterede kampene.

Med udtagelsen til Ugandas landshold bliver Moses Opondo nødt til at tage stilling til, om han fremover vil repræsentere Uganda eller Danmark i landsholdssammenhæng. Et spørgsmål, den unge frederikshavner endnu ikke kan besvare.

Moses Opondo har spillet i Vendsyssel siden juli 2016 og har kontraktudløb i sommeren 2019.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4