html_5 50 nye medlemmer kan træne gratis crossfit
Back
Mobiltop 1
01.08.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

50 nye medlemmer kan træne gratis crossfit

SEIF Crossfit, der holder til i en lagerbygning mellem Elling og Strandby, har benyttet den tvungne corona-pause til at flytte lidt om og få bygget et nyt ”Rack”, som medlemmerne allerede har taget i brug.

Artikelbanner 1

- Vi har været så heldige, at Anders Krøgh fra Spar Nord ringede en aften og fortalte, at Spar Nord Fonden havde godkendt vores ansøgning om midler til et nyt crossfit-rack. Midlerne dækker faktisk alle udgifter til materialer, og takket være medlemmernes frivillige arbejde stod det hele klar til genåbningen og bliver allerede brugt i stort omfang. En stor tak til Spar Nord Fonden for den flotte donation, siger formand Christian Bang, SEIF Crossfit.

SEIF Crossfit har også fået bevilget støtte fra DIF og DGI´s foreningspulje, hvor frivillige foreninger støtter lokale projekter i idrætsforeninger til for eksempel udvikling og medlemsrekruttering – eller løft af trænerkompetencer.

- Denne bevilling gør, at vi nu kan tilbyde op til 50 nye medlemmer velkommen til gratis træning i august, september og oktober, oplyser Christian Bang.

Hvis du er interesseret i at tage del i dette tilbud, så tøv ikke med at kontakte formand Christian Bang på 40477533. Han hjælper dig med det praktiske.

- Vi håber med dette tiltag, at mange får øjnene op for, at crossfit faktisk kan dyrkes af alle, udtaler formanden.

Han opfordre til, at flere lokale foreninger søger DIF og DGI om udviklingsstøtte via forbundenes hjemmesider. Puljens midler kommer fra de såkaldte "Spillehalsmidler", som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2