html_5 Vendsyssel Håndbold rykker op i HTH Ligaen
Back
Mobiltop 1
07.04.2020 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel Håndbold rykker op i HTH Ligaen

Vendsyssel Håndbold er i dag rykket op i HTH Ligaen. Den gradvise og forsigtige genoplukning af samfundet betyder, at udvalget for professionel håndbold i Dansk Håndbold Forbund i dag har besluttet, at sæsonen 2019-2020 afsluttes. Den resterende del af grundspillet samt slut- og kvalifikationsspil afvikles derfor ikke.

Artikelbanner 1

Et samlet udvalg for professionel håndbold har tiltrådt en indstilling fra Dansk Håndbold Forbunds administration, der betyder, at sæsonen for liga og 1. division afsluttes omgående.

På baggrund af de nuværende stillinger rykker Vendsyssel Håndbold op i Danmarks bedste række, hvor pigerne fra DRINX Arena afløser EH Aalborg.

- Vi sender en KÆMPE TAK til jer alle for jeres store opbakning, som har medvirket til, at dette kunne lade sig gøre, skriver direktør Jan Hansen i en pressemeddelelse.

Sæby HK rykker direkte ned i 2. divsion.

Dansk Håndbold Forbunds formand er ærgerlig over afslutningen af sæsonen:

- Det er ingen hemmelighed, at det her scenarie er det værst tænkelige, der kunne ske for dansk håndbold. Jeg er frygteligt ked af, at vi har måttet træffe den her beslutning, men det er desværre den eneste rigtige set i lyset af den situation vi står i. Selve afgørelsen er for os i Dansk Håndbold Forbund at se den bedste af de mulige scenarier, siger Per Bertelsen.

Direktøren for Divisionsforeningen er ligeledes ked af den bratte afslutning:

- Jeg har svært ved at beskrive med ord, hvor sørgeligt jeg synes, det her er. Men omvendt er vi nødt til at træffe en beslutning, og derfor har vi tilsluttet os det forslag, som Dansk Håndbold Forbunds administration har fremlagt for udvalget i professionel håndbold. Nu skal vi lige sluge den her pille og så se fremad i forhold til, hvordan vi alle kommer mindst smertefuldt igennem krisen, siger Thomas Christensen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2