html_5 Alarmerende højt radonniveau i 600 huse
Back
Mobiltop 1
07.04.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Alarmerende højt radonniveau i 600 huse

Frederikshavn Kommune har et højt niveau af den kræftfremkaldende gasart radon. XL-BYG Elling har derfor undervist en stor gruppe lokale håndværkere i effektiv radonsikring af boliger.

Artikelbanner 1

Gasarten radon siver konstant op fra undergrunden – nogle steder meget, andre steder næsten ingenting. Frederikshavn Kommune ligger i den høje ende, og mellem en og tre procent af kommunens 21.156 parcel-, række- og stuehuse fra før 2005 har et radonniveau, der er mere end dobbelt så højt, som den anbefalede maksimumsgrænse.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon er hovedårsagen til ni procent af nye lungekræfttilfælde, svarende til 300 om året. På trods af de skadelige virkninger er det svært at overbevise boligejere om at investere i radonsikring af hjemmet. Det oplever XL-BYG Elling, der i de seneste år har kørt kampagner og forsøgt at gøre de private kunder opmærksomme på problemerne med radon – desværre uden det store held.

- Radon er komplet usynligt og har heller ingen lugt, og derfor er det svært at overbevise Frederikshavns boligejere om, at de skal undersøge de mulige radonproblemer i deres hjem. Første skridt er at anskaffe sig en radonmåler for at få et omfang af radonkoncentrationen, men selv det er meget svært at overbevise kunderne om, siger Toke Juhl Nissen, der er salgschef i XL-BYG Elling.

Boligejere lytter til fagpersoner
Som konsekvens af de private kunders manglende interesse udvider byggemarkedet nu indsatsen til også at gælde de professionelle håndværkskunder. Toke Juhl Nissen har derfor inviteret en række lokale håndværkere med på kursus i de bedste metoder og produkter til effektivt at begrænse koncentrationen af radon inden døre.

- Vi har indtil nu formidlet undervisning af 37 lokale håndværkere, der er blevet opdateret på de nyeste teknikker og materialer til at bekæmpe radonkoncentrationen i boliger. Vi har valgt også at målrette vores information til mod de professionelle kunder, da de oftest er fagpersonerne, som boligejere møder og lytter til i forbindelse med reparationer eller ombygning, forklarer Toke Juhl Nissen.

Ifølge Toke Juhl Nissen er den nemmeste måde at sikre sig mod ophobning af radon i boligen på at sørge for kontinuerlig ventilation af luften. Han understreger, at det ikke er nok at lufte ud en, to eller tre gange om dagen, da radonkoncentrationen er tilbage på samme niveau efter en halv time. Han anbefaler et-rums-ventilationsanlæg med varmegenvinding, der konstant cirkulerer luften med et minimalt tab af varme på mellem fem og 10 procent.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2