html_5 COVID-19: Stena Saga kan blive hospitalsskib
Back
Mobiltop 1
06.04.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

COVID-19: Stena Saga kan blive hospitalsskib

Stena Lines færge Stena Saga, som hidtil har sejlet på den nu permanent lukkede Frederikshavn-Oslo-rute, udbydes nu i markedet som hospitalsskib i forbindelse med den igangværende corona-krise. Det skriver det internationale færge- og krydstogtmedie Shippax ifølge soefart.dk.

Artikelbanner 1

Ifølge mediet er den store cruisefærge med en potentiel passagerkapacitet på 2.232 personer nu overgået til Stenas interne tonnage- og brokerselskab Stena RoRo, der efterfølgende har udbudt skibet i markedet som muligt hospitalsskib.

Stena Saga vil kunne udgøre en kapacitet med plads til cirka 500 senge, hvis færgen mobiliseres til den nye rolle, anslår Stena RoRo over for Shippax.

Det er ligeledes Stena RoRo, som står bag bygningen af det, der bliver verdens største civile hospitalsskib, Global Mercy, på vegne af Mercy Ships.

Stena-selskabet har derfor udpeget chefen fra dette projekt, Rikard Olsson, til at stå i spidsen for en mulig hurtig ombygning af forventet to ugers varighed af Stena Saga til rollen som hospitalsskib, skriver Shippax endvidere.

Kilde: TV2 Nord


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2