html_5 Efter 18 indbrud: Politi mødte utrygge borgere
Back
Mobiltop 1
30.11.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Efter 18 indbrud: Politi mødte utrygge borgere

18 indbrud har siden midten af oktober ramt Sæby, og særligt den sydlige del af byen har været ramt. Derfor stod en efterforsker og en forebyggelsesbetjent lørdag klar ved en mobil politistation på Virkelyst for at møde borgerne i området.

Artikelbanner 1

18 indbrud har siden midten af oktober ramt Sæby, og særligt den sydlige del af byen har været ramt. Derfor stod en efterforsker og en forebyggelsesbetjent lørdag klar ved en mobil politistation på Virkelyst for at møde borgerne i området.

Formålet var at få de lokale i tale – både for at få oplysninger, som kan bidrage til opklaringen af sagerne, og for at hjælpe borgerne med at forebygge indbrud.

- Vi er meget bevidste om, at nogle borgere i Sæby føler sig utrygge i øjeblikket. Derfor er det vigtigt for os at få folk i tale, siger vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen, der er leder af politiets patruljeberedskab i Frederikshavn.

En af dem, der lørdag mødte op for at få en snak med politiet, er Hasse Christensen. Han har tydeligt kunnet mærke, at naboerne har haft ubudne gæster på besøg.

- Det er ikke særlig behageligt, når man den ene dag får en SMS eller mail om, at der har været indbrud på den ene side af vejen, og man dagen efter får en om, at der har været indbrud på den anden side af vejen. Det er ret utrygt, siger han til TV2 Nord.

Når politiet efterforsker sager om indbrud, kan detaljerede oplysninger være afgørende. Derfor opfordrer politiassistent Claus Bjerre Nielsen folk, der ser noget mistænkeligt, til at holde godt øje med ting, der kan gøre opklaringsarbejdet lettere.

- Der er mange grå stationcars. Kan man komme flere detaljer på, for eksempel firmalogo, dele af et registreringsnummer, hvor mange mennesker der var i bilen og så videre, vil det hjælpe os utroligt meget i efterforskningen, siger Claus Bjerre Nielsen.

Politiet var i Sæby lørdag fra klokken 10 til 13.



Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4