html_5 Tænk på ynglekolonierne og enestående boblerev
Back
Mobiltop 1
14.08.2019 | Af: DEBAT-INDLÆG

Tænk på ynglekolonierne og enestående boblerev

Henrik Bjerg Thomsen, dykker- og naturgæst på Hirsholm gennem 31 år, har skrevet dette indlæg, der er også sendt til Energistyrelsen:

Artikelbanner 1

Hermed et par vigtige input til undersøgelsen af Frederikshavns Havvindmølleparks miljøkonsekvensrapport:

Øen Hirsholm, der er nærmeste ø til havvindmølleprojektet, rummer to internationalt anerkendte yngleområder for arterne tejst og splitterne. Sidstnævnte art med cirka 2000 ynglende par, hvilket er den halve danske bestand. Den øvrige halvdel er fordelt på en lang række lokaliteter af langt mindre omfang.

Splitternerne flytter rundt mellem lokaliteterne fra år til år. Hvorfor hollandske og tyske fugle også er at finde på Hirsholm. Kolonien på Hirsholm er den langt mest sikre ynglekoloni, da pattedyrs predatorere er forhindret adgang til øen.

Koloniens størrelse og de 8000 hættemåge-par, som yngler rundt om splitternerne og dermed beskytter dem mod flyvende predatorer, gør koloniens status helt enestående og helt afgørende for den danske bestand.

Tejsterne yngler cirka i 1000 par, hovedsageligt på havnemolerne, hvilket gør denne koloni til en af de største i Europa. Tejsten har været i kraftig fremgang i de sidste 10 år på øen, også her er der tale om en meget stor andel af den danske bestand.

Det er derfor helt esssentielt at undersøge, om havvindmøllerne med den forventede størrelse og afstand til kolonierne (helt ned til cirka 2000 meter) kan påvirke ynglekolonierne af disse to fuglearter.

Igennem de sidste par år har jeg ført samtaler om emnet med en række fuglefolk, både de fra universiteterne, som undersøger bestanden og tæller fuglene på Hirsholm, og med de medlemmer af Dansk Ornitolog Forening, som følger forholdene tæt på Hirsholm, samt eksperter fra samme organisation. Ingen af disse har viden om eller kan garantere, at f.eks. lavfrekvent støj, som må formodes at være endnu dybere ved så enorme møller som de planlagte, ikke kan påvirke de nyudklækkede unger i rederne eller få de æglæggende fugle til at flytte væk fra Hirsholm.

Der lægges derfor et stort ansvar på den undersøgende part i at sikre, at dette ikke sker. En ting er at genere mennesker og dyr med et ualmindeligt projekt klods op af et reservat, men vi må under ingen omstændigheder igangsætte påvirkninger, der kan udrydde eller true arters eksistens i Danmark. Det er uacceptabelt.

Både syd og nord for øgruppen Hirsholmene ligger der under vandet på cirka otte meters dybde to meget enestående boblerev, som har international bevågenhed og interesse. Ikke alene er selve bestanddelene af søjlerne enestående, men også det dyre- og planteliv på og omkring dem.

Lav meget gerne en undersøgelse af, hvilke konsekvenser etableringen af de fem møller vil få for boblerevet. Det må antages, at der vil blive frigivet store mængder sediment nær havbunden ved etableringen af møllerne. Sediment fra dybere lag af havbunden, som ikke almindeligvis forekommer i vandet i de mængder.

De fineste partikler må antages at blive flyttet mod begge og især det sydlige boblerev af den konstante nordgående strøm og kan meget vel omslutte alt levende på revene igennem længere tid.

Ved vi med sikkerhed, at økosystemet omkring boblerevene ikke vil blive påvirket negativt af denne formodentlig ganske betydelige påvirkning. Et tab eller kraftig påvirkning af boblerevene skal undgås. Skades boblerevene for bestandigt vil det være ubærligt og en udåd.

I forbindelse med dette projekts placering lige på kanten af en reservatgrænse har det slået mig, hvilke intentioner der oprindeligt var, da vores forfædre og pionere i naturbeskyttelsens navn fastlagde grænserne for de reservater, som vi i dag kan takke dem for rummer så mange sjældne arter, både hvad angår flora og fauna.

De har selvfølgelig afgrænset reservaterne, så der var god afstand mellem omverdenen og det, der skulle beskyttes. Det vil sige fred og naturlige forhold i det beskyttede område. Hvis de havde haft nogen som helst idé om, at vi ville blive i stand til at bygge og opsætte over 250 meter høje vindmøller på havbunden klods op af en fredningslinje, ville de med allerstørste sandsynlighed have slået stregerne betydeligt længere fra det der skulle fredes…

Når det så sammenholdes med det faktum, at det aktuelle projekt sagtens rent fysisk (lav havbund og så videre) kan placeres længere til havs i de nordlige dele af Kattegat; og at den reelle årsag til placeringen er "kostprisen" for det projektudviklende selskab, og dermed indtjeningen for samme, er det helt grotesk, at dette projekt overhovedet er kommet så langt, som tilfældet er…

Med håb om forståelse.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4