html_5 Politisk rødt kort til lille udhus på Nordre Ska
Back
Mobiltop 1
14.08.2019 | Af: Michael Frederiksen

Politisk rødt kort til lille udhus på Nordre Skanse

Ejeren af Nordre Skanse 6 i Frederikshavn får ikke lov til at opføre et udhus på otte kvadratmeter. Det vedtog politikerne i Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune på deres møde i går.

Artikelbanner 1

Kommunaldirektør Mikael Jentsch indstillede ellers til politikerne, at ejeren skal have dispensation til at opføre det ønskede udhus uden for byggefeltet.

- Men vi valgte at lytte til indsigelserne fra Grundejerforeningen Nordre Skanse, som jo er demokratisk valgt, fortæller Mette Hardam (V), formand for Plan- og Miljøudvalget.

Grundejerforeningen mener, at det ansøgte grundlæggende er i strid med bebyggelsesplanen, og at en dispensation vil danne præcedens og medføre, at hele området ændrer karakter med udsigt til en række skure og tage, hvilket ikke har været hensigten med fællesplanen.

Også naboen i Nordre Skanse 8 havde gjort indsigelser. Naboen vurderer, at et udhus vil medføre en væsentlig forringelse af inde- og udelivet, og at byggeriet direkte i skel vil give gener, da udhuset vil lukke væsentligt for udsynet og sluge lys både inde og ude.

Det er ejeren i Nordre Skanse 6 uenig i. Det planlagte udhus skulle maksimum være 2,48 meter højt. Ifølge ejeren er der i de fleste skel hække på op til to meter og dermed vil udhuset kun i meget lille grad forringe lysindfald og udsigt.

Både grundforeningen og politikerne er klar over, at grundejerforeningen tidligere har givet grønt lys til opførelsen af et udhus på Nordre Skanse 14.

- Det kan der være flere grunde til. Måske var der en anden bestyrelse, og det er den vej, man skal påvirke beslutningerne, mene Mette Hardam.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4