html_5 Vind en tur i en helikopter over Frederikshavn
Back
Mobiltop 1
12.08.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Vind en tur i en helikopter over Frederikshavn

Vind en helikopter-rundflyvning over Frederikshavn. Se, hvordan du deltager i konkurrencen i bunden af artiklen.

Artikelbanner 1

Som et nyt indslag til arrangementet Høst og Foreningernes Dage på Knivholt Hovedgård kan du i år komme på helikopter-rundflyvning over Frederikshavn.

Det er selskabet Sima Helikopter, der på lørdag 17. august tilbyder rundture med start og landing på marken vest for gården.

Simas Helikopter er en Robinson 44, der har plads til tre passagerer ud over piloten.

Der er flere ruter at vælge imellem, og du kan også selv komme med ønsker til ruten.

Priserne begynder ved 350 kroner pr. passager, hvis du da ikke er så heldig at vinde helikopterturen.

I samarbejde med Knivholt Hovedgaard, som i år fejrer, at det er 600 år siden, at den ændrede status fra fæstegård til hovedgård, udlodder Kanal Frederikshavn en helikopter-rundflyvning for tre personer.

Bliver du den heldige vinder, kan du invitere to andre med op i luften, og I bliver de første, som sendes af sted på lørdag ved Knivholt. Det vil sige, at I skal være klar til afgang kl. 10.00.

Du bestemmer selv, om du vil have venner, familiemedlemmer, kolleger eller andre med op. Skriv i kommentarfeltet, hvem du vil have med. Vinderen offentliggøres onsdag morgen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4