html_5 Floorballspillere deltager i stor turnering i Tjek
Back
Mobiltop 1
11.07.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Floorballspillere deltager i stor turnering i Tjekkiet

Frederikshavn Blackhawks deltager i denne uge i en stor turnering i Prag i Tjekkiet.

Artikelbanner 1

Mandag aften drog en busfuld unge floorballspillere og ledere fra Frederikshavn Blackhawks til Prag for at deltage i en af verdens største ungdomsturneringer i floorball.

Holdene fra Frederikshavn er de nykårede danske mestre i U17-drenge samt klubbens U15-piger, der i den hjemlige turnering spiller i kvindernes 1. division.

Efter de indledende puljekampe er drengene puljevinder med sikre sejre over to tjekkiske hold - 11-0 og 7-1 - samt uafgjort mod et svensk hold. Holdet spiller i aften kvartfinale.

Pigerne har mødt stor modstand og har måttet indkassere tre nederlag til stærke hold fra Schweiz og Tjekkiet - 2-4, 0-9 og 0-5, men er videre i en play off kamp.

Frederikshavn Blackhawks har stor succes med at sende unge spillere til udenlandske turneringer. I starten af januar skal der således deltage tre-fire hold i den lige så store Gothia Cup.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4