html_5 Canadiske gæster med rødder i Øster Holmen
Back
Mobiltop 1
11.07.2019 | Af: Michael Frederiksen

Canadiske gæster med rødder i Øster Holmen

De kan andet end at spille ishockey og stå på ski i Canada. Årets største overraskelse ved Cup No.1 i Frederikshavn er Blizzard Calgary.

Artikelbanner 1

Den canadiske klub, som har 1.050 medlemmer, er for første gang med i FfI's internationale ungdomsturnering, og de blåblusede drenge imponerer. Både U11- og U15-holdet har maksimumpoint efter fire kampe og en målscore på henholdsvis 14-2 og 19-0.

- Vi har dygtige tekniske spillere med, som på grund af vejret træner indendørs syv-otte måneder om året, forklarer Brendan O'Connell, sportsdirektør og U15-træner i Blizzard Calgary.

Han ved i den grad, hvad spillet handler om. Han er således noteret for 451 ligakampe i England for klubber som Burnley, Charlton og Wigan i den næstbedste række.

I videoen fortæller Brendan O'Connell, at han er særdeles tilfreds med deltagelsen i Cup No.1. Det er første gang, at de canadiske drenge prøver at deltage i en international turnering som Cup No.1.

Faktisk er det Brendan O'Connells kones skyld, at Blizzard Calgary er kommet til Frederikshavn. RebeKah O'Connells morfar, Sabro Larsen fra Øster Holmen, emigrerede i 1928 - som kun 17-årig - til Canada.

Indtil for tre år siden havde RebeKah O'Connell ingen kontakt til sin danske familie, men det ændrede sig, da hendes mor og far samt to mostre rejste til Frederikshavn for at gå i Sabro Hansens fodspor. På denne tur besøgte canadierne Pauli og Annelis Jørgensen.

Sidstnævnte var også i familie med Sabro Hansen. Det var hendes morbror. De tre søstre fra Canada og Annelis Jørgensen er dermed kusiner, men indtil for tre år siden havde de aldrig set hinanden.

Pauli Jørgensen er en af drivkræfterne bag Cup No.1, tidligere 1. divisionsspiller i FfI og mangeårig turistchef i Frederikshavn. Da han for tre år siden erfarede, at RebeKah O'Connells mand, Brendan O'Connoll er sportsdirektør i Blizzard Calgary, forsøgte han straks at overtale dem til at deltage i Cup No.1.

Og i år lykkedes det. Sabro Hansens oldebarn løber rundt på FfI's fodboldbaner - bare seks kilometer fra Øster Holmen, hvor Sabro Hansen boede, indtil han i 1928 med syv cent i lommen rejste til Canada.

(RebeKah O'Connell siger i videoen, at det er over 100 år siden, at hendes morfar emigrerede til Canada. Det er "kun" 91 år siden)


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4