html_5 Palmestranden Triatlon - i år bliver det også fo
Back
Mobiltop 1
10.07.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Palmestranden Triatlon - i år bliver det også for børn

I år behøver børnene ikke kun at være tilskuere til Palmestranden Triatlon. Som noget nyt arrangeres der en "Jernmand" for børn. Der bliver tale om en 1/100 triatlon, som finder sted lørdag 24. august.

Artikelbanner 1

- Vi har altid været så heldige at have en masse børn blandt tilskuerne til Palmestranden Triathlon. Men i år behøver de ikke kun at være tilskuere. Vi arrangerer Palmestranden Børne Triathlon. Børnene skal svømme, cykle og løbe ligesom til en rigtig jernmand, siger arangør Ronni T. Sørensen, RTS Træning.

Børnene skal tilbagelægge 38 meter i vandet, hvor de hele tiden kan bunde. Har de ikke lyst til at svømme, kan de løbe gennem vandet. Herefter cykler de 1,8 kilometer og slutter af med 420 meter løb. Altså 1/100 jernmand.

Alle i alderen 6-11 år kan deltage, og der er bagtrop med hele vejen, så alle børn kommer glade i mål. Det kræver ikke specielt udstyr at deltage. Børnene skal blot medbringe svømmetøj, deres helt almindelige cykel plus hjelm, løbetøj samt løbesko.

- Medbring desuden håndklæde og drikkedunk til børnene. Der vil være depoter undervejs, men husk at få tanket børnene godt op på selve dagen og dagen før. Når børnene kommer i mål, vil der være en fed finisher medalje, lover Ronni T. Sørensen.

Der er et begrænset antal pladser til Palmestranden Børne Triathlon.

- Vi glæder os super meget til at give ungerne denne oplevelse af et rigtigt ræs. Glæde, sjov og sammenhold er i højsæde. Vi ses 24. august kl. 13:00 til en fantastisk dag med motion og frisk luft, siger Ronni T. Sørensen.

Der er stadig plads til tilmeldinger til Palmestranden Triathlon søndag 25. august kl 10.00. Indtil videre har 162 deltagere tilmeldt sig voksenudgaven af Palmestranden Triathlon.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4