html_5 Stor akvareludstilling på Fr.havn Kunstmuseum
Back
Mobiltop 1
15.06.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Stor akvareludstilling på Fr.havn Kunstmuseum

Lørdag 29. juni kl. 14.00 åbner Frederikshavn Kunstmuseum sin sommerudstilling, som denne gang er en stor akvareludstilling med deltagelse af 10 kunstnere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Artikelbanner 1

"Nordiske Akvareller 2019" hedder udstillingen, der kan ses frem 24. august. Det samme kan museets exlibrisafdeling, der viser uddrag fra hollandske Agaath og Jos van Watersschoots samling.

Om udstillerne:
Lena Amstrand
"Jeg bor på en lille ø uden for Göteborg og elsker at male langs den svenske og norske vestkyst, ved vandet eller på vandet i en båd. Vejret er vigtigt herude, vinden, udsigten og fugtighed påvirker alt og skifter konstant. Akvarellen er så god til at skildre øjeblikket, når vejret skifter, når lyset kommer tilbage efter uvejret. Dyr og fugle, som rører sig og pludselig danner en spændende komposition, lysrefleksen som pludselig glimter på den regnvåde sten."

Kjersti Eliassen
"Jeg er uddannet på malerlinjen ved Statens Kunstakademi, Oslo, og har arbejdet med akvarel de seneste 19 år. Jeg bruger landskabet som motiv, gerne med indslag af mennesker, hus eller dyr. Jeg er optaget af den poetiske og meditative stemningen. I billederne på udstillingen arbejder jeg med by landskabet, med indtryk fra Rom. Jeg prøver at se bag byens larm og turisthorder og søger en ro i det historiske, men pulserende og urbane landskabe."

Morten Gjul
"Jeg synes livet kan være overvældende. At male landskab, eller rettere sagt erindringer om landskab, er for mig et forsøg på at skabe en balance i det hele. Min barndom og opvækst er præget af nærhed med naturen og har påvirket mit valg av udtryksform. Jeg forsøger at formidle hengivenhed og begejstring, men også angst, utilstrækkelighed og ensomhed i mødet med de uforudsigelige naturkræfter. Vigtigere end gengivelsen af landskabet bliver træerne, himmelen og havet derfor symboler på livet selv..."

Petri Hytönen
Petri Hytönen bor og arbejder i Borgå. Til udstillingen har han lavet tredimensionelle, mobillignende, modulære akvarelmalerier, hvor han fremhæver de menneskelige og moralske problemer, som vi konstant konfronteres med. Hytönen sprænger systematisk de bobler, som de enkelte personer konstruerer omkring sig. Mens man har luft under vingerne, falder en anden lige ned mod den uforsonlige jord. En næsten usynlig, men central karakter i udstillingen er hulemennesket: Den primitive forfader, der lever i os i generation efter generation. På trods af at mennesket udvikler sig og fortsætter med at oprette traditioner, kulturer, religioner og juridiske linjer, bærer vi stadig dyret med os.

Lotte Lambæk

Lotte Lambæk kan både være indigneret og inspireret af globale forhold. I denne udstillingen tager hun blandt andet udgangspunkt i mindretal - her Nordamerikas indianere og den voldsomme skæbne, de har oplevet. Desuden er både det klassiske eventyr og atmosfæren fra de nordlige rødder tilstede i mange værker.

Teknikken er ikke klassisk, da den ofte mixes med kridt, kul eller pasteller med mere. Lotte Lambæk elsker at fortælle en historie, og man deltager ofte i hendes tankemylder og sans for detaljer i billederne.

Morten Paulsen

"Jeg har et stærkt forhold til både natur og menneskeskabt miljø. Gennem akvarellen håber jeg at synliggøre positive oplevelser for kritiske betragtninger om den virkelighed, som omgiver os."

Lars A Persson
"Jeg arbejder primært i akvarelteknik, hvor de urbane landskaber og deres kraftfulde miljøer interesserer mig. Mine malerier og collager er ofte i større format hvor modsætningerne berører hinanden og forstærker udtrykket i billederne. Det grove møder det fine, det kolde møder det varme og det våde møder det tørre og så videre.

Malerierne/collagerne kan også ses som sammenfatninger eller måske "essenser”" af pladser og miljøer som for mig er særligt malerisk interessante."

Adam Saks
"Jeg interesserer mig for akvarellen som medium, da det fungerer som en modpol til mine malerier. Den maleriske proces bliver næret af vekselvirkningen mellem oliemaleriets mere langtrukne og seje forløb, hvor de enkelte lag i maleriet først skal tørre, før man kan arbejde videre, hvorimod akvarellen henter sit lys fra det hvide papir. Maleriet og akvarellen befrugter hinanden ved deres modsætninger. Akvarelfarvernes transparens og den nærmest skitseagtige hurtighed, hvormed en akvarel bliver til virker befriende og åbner op for nye kompositioner og billedekonstruktioner."

Anna Törnquist
"Min kunstneriske aktivitet startede som en hobby i 1999. Siden da er denne side af mit liv vokset kontinuerligt med udstillinger og egne akvarelkurser. Jeg er mest etableret som akvarel maler, men i de senere år har jeg været på udkig efter nye måder i forskellige teknikker, helst blandet på uortodokse måder. Akvarellen ledsages ofte af collage med forskellige materialer, som i serien "Stadsliv", som udstilles på Frederikshavn Kunstmuseum."

Katja Tukiainen
Disse PIGER stoler på hinanden. Disse PIGER stoler på moder natur. Disse PIGER overlever. I Katja Tukiainens klare akvareller fremstår hendes PIGER klart på en sort baggrund. PIGERNE leger, snitter og graver. De spørger: hvordan er man en pige? Hvordan er man en dreng? Betyder ens køn overhovedet noget. PIGERNE står altid i Versaler. Sammen med de spraymalede slogans kræver disse PIGER din opmærksomhed med højt humør, humor og kærlighed.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4