html_5 Køn travetur på 6, 11, 16, 20 eller 25 kilometer
Back
Mobiltop 1
10.06.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Køn travetur på 6, 11, 16, 20 eller 25 kilometer

Fodslaw Frederikshavn inviterer alle med på DKT-tur søndag 16. juni. 

Artikelbanner 1

Igen i år holder Fodslaw Frederikshavn en af "Danmarks Kønneste Traveture", og den lever absolut op til sit navn. Flere steder på ruterne er der udsigtspunkter med view ud over Kattegat.

- Vil du ud og opleve noget af den smukke natur, vi har lige uden for Frederikshavn, er der store muligheder for dette på Frederikshavnervandingen søndag 16. juni, oplyser Maja Sørensen, Frederikshavn Fodslaw.

Bangsbostrand Skole er stedet, hvor arrangementet starter. Her er gode faciliteter, og skolen ligger tæt på strand og skov.
Dette har givet Fodslaws rutefolk mulighed for at lave nogle fantastisk flotte ruter på 6, 11, 16, 20 og 25 km.

Ruterne går ned til Frederikshavn Marina, igennem Bangsboskoven og op på Pikkerbakken. De længere ruter går herfra videre langs Dronningestien, forbi Niels Juels kanoner på Bangsbo Fortet med en flot udsigt ud over byen og havet. Store dele af de længste ruter går også langs Kongestien.

Alle ruter er afmærkede med pile og bånd. Man kan starte fra kl. 9-10, og hunde i snor må gerne gå med.

Forplejningen er helt i top med et bredt udvalg af frisklavet mad på skolen og rastepladserne.

- Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed for at komme ud og nyde den smukke natur omkring Frederikshavn. Man behøver ikke være medlem af Fodslaw for at deltage, oplyser Maja Sørensen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4