html_5 Tadeas Galansky klar til aftenens kamp i Esbjerg
Back
Mobiltop 1
15.03.2019 | Af: Michael Frederiksen

Tadeas Galansky klar til aftenens kamp i Esbjerg

ISHOCKEY: Her kommer dagens gode nyhed til alle Frederikshavn White Hawks' fans: Tadeas Galansky er klar til aftenens kamp i Esbjerg.

Artikelbanner 1

Bussen til Esbjerg kører fra Frederikshavn kl. 13.30, og Kanal Frederikshavn erfarer, at den 26-årige tjekke er med i bussen - og vel at mærke har sit udstyr med.

Tadeas Galansky var med i morgendagens istræning og fuldførte uden problemer. Det betyder, at han er tilbage i målet, når Jens Christian Gregersen og Thomas Buchardt Andersen dømmer aftenens kamp i Granly Hockey Arena.

Tjekken udgik otte minutter før tid i tirsdagens hjemmekamp mod Esbjerg. Det lignede en lyskenskade, men ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger var der "kun" tale om krampe i en muskel.

WH-direktør Henrik Andersen udtalte da også til Kanal Frederikshavn i onsdags, at han forventede, at Galansky var klar igen fredag. Og det er han.

Til gengæld er Mathias Mølgaard ikke med i bussen. WH-spilleren blev i går idømt tre spilledages karantæne for en tackling i tirsdags.

- Det er et objektivt udvalg, der tager stilling til det. De vurderer den er til tre dages karantæne. Det må jeg tage til efterretning og tage til mig, siger Mathias Mølgaard til Kanal Frederikshavn.

To Esbjerg-spillere blev idømt fire og otte spilledages karantæne, så på den front ligner det en fordel til Frederikshavn.

- Jeg ved ikke, om det er en fordel. Vi slog Esbjerg 4-0 med fuldt hold, så selvfølgelig vil vi helst spille med fuldt hold, udtaler Mathias Mølgaard.

Du er jo WH’s "stærke mand". Hvem overtager den rolle nu?

- Vi har mange andre på vores hold, som kan spille med stor fysik. Vi har set Kristian Jensen, William Boysen og Gorm Topholt spille med fysik hele serien, så der kommer ikke nogle ændringer, vurderer den karantæneramte WH-spiller.

Han skiftede inden sæsonen fra Herning til Frederikshavn, og han er faldet godt til i byen, hvor han arbejder som bilsælger hos Uggerhøj.

På isen har Mathias Mølgaard i den grad fået spillelysten tilbage. Det smitter af på pointhøsten. Sidste år blev han blot noteret for fire point i 44 kampe i Herning. I år er han allerede oppe på 18 point i 39 kampe, hvilket også hænger sammen med, at han får meget spilletid som "stærk fyr" foran målet i powerplay.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4