html_5 250 børn og unge deltog i klimastrejke i Fr.havn
Back
Mobiltop 1
15.03.2019 | Af: Michael Frederiksen

250 børn og unge deltog i klimastrejke i Fr.havn

Godt 250 skole- og gymnasieelever deltog fredag formiddag i klimastrejken på Rådhuspladsen i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

Strejken er en del af bevægelsen FridaysForFuture, der er startet af den svenske skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg, som torsdag blev nomineret til Nobels Fredspris.

Greta Thunberg blev verdenskendt, da hun efter Sveriges varmeste sommer sidste år satte sig foran Rigsdagen og strejkede. Den dengang 15-årige skoleelev nægtede at gå i skole igen før efter Rigsdagsvalget i september.

Børn og unge i små 100 lande i hele verden klimastrejker i dag. Frederikshavn er en af mindst 27 danske byer, som deltager. Det er kun en uge siden, at 17-årige Freja Bruun fra 10. klassecentret tog initiativ til strejken i Frederikshavn.

- Jeg havde slet ikke forventet, at der kom så mange. Jeg regnede måske med, at vi stod 20 stykker. Det er helt vildt fedt at se, at så mange unge mennesker har lyst til det her, siger Freja Bruun.

Hun har kæmpet for miljøet, siden hun var otte år. Dengang var det fældningen af regnskoven, hun tog kampen op mod.

- Jeg har bare altid haft den trang til at komme ud og få gjort noget ved det. Det er et vigtigt område, mener Freja Bruun.

Maja Haubenreisser fra 9. klasse på Nordstjerneskolen i Frederikshavn var blandt deltagene i klimastrejken.

- De næste år er nogle af de vigtigste, hvis vi skal gøre ved klimaforandringer. Vi kommer til at have pladsmangel, fordi der kommer katastrofer, storme og oversvømmelser. Det vil give mange flere klimaflygtninge, og de kommer selvfølgelig også herop, mener Maja Haubenreisser.

Var det undervisning eller ulovligt fravær at deltage i klimastrejken? Det var der ikke helt enighed om. Faktisk ønskede flere elever at få noteret deres manglende tilstedeværelse på skolen som fravær, fordi det sender et stærkere signal om, at de deltog i en strejke.

- Demonstrationer er demokratiske ytringer, som jeg har bedt mine elever i samfundsfag om at komme at observere. Teknisk set deltager vi ikke. Vi observerer. Fra skolens side mener vi, det er godt givet ud, udtalte lærer Mark Jewkes, Nordstjerneskolen.

Ud over lærerne var der også andre voksne, som deltog i klimastrejken i Frederikshavn, som efter Rådhuspladsen fortsatte i gågaden.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4