html_5 Det mindede både om Elvis og Springsteen
Back
Mobiltop 1
15.03.2019 | Af: Jørn Spelling

Det mindede både om Elvis og Springsteen

Der er sket en del for den unge Dinesen, siden han senest gæstede Frederikshavn (det var vist i oktober 2017). Dengang havde han kun et par enkelte større hits på plakaten, nemlig ”Roll with me” og ”Jesse”.

Artikelbanner 1

I mellemtiden har han virkelig fået stjernestatus med masser af radio airplay, hvilket da også var at mærke, da han torsdag aften igen gæstede Frederikshavn til en totalt udsolgt koncert i Det Musiske Hus. Når man tjekker hans koncertkalender på nettet, meldes der også udsolgt stort set over alt.

Koncerten startede med en lydlig intro, der bragte minderne hen på, når Elvis Presley kom på scenen ledsaget af tonerne fra Richard Strauss’ Also Sprach Zarathustra. Ganske pompøst. Herefter kom bandet og Dinesen selv, ulasteligt klædt i sort med en bordeauxfarvet vest.

Og så kørte det ellers derudaf med både kendte og mindre kendte numre, selvfølgelig med hovedvægten lagt på numre på det seneste album, fx titelnummeret ”Found it”, ørehængerne ”Taker her away” og ”Never run”, hvor sidstnævnte fik publikum til for fuld skrue at klappe med på de rytmiske taktslag, ”Beggar”, ”Telephone” og den stille akustiske ”Ordinary guy”.

De nye sange blev garneret med gamle kendinge fra de tidligere albums: ”Brace against the storm” (2016), bl.a. ”Take me to the river”, ”My old friend”, ”Roll with me” og ”Goodhearted father”, samt ”Jesse”, hvor Dinesen bevægede sig ned fra scenen og ud blandt publikum, og også fra det første album ”Count the ways” (2015).

Dinesen er efterhånden blevet en rigtig rock’n’roller med de rigtige rockattituder såsom spring på scenen og guitaren hævet over hovedet som et andet trofæ, ganske som vi kender det fra Bruce Springsteen, med hvem Jacob Dinesen da også ofte er blevet sammenlignet. Og han besidder da også den samme charmefrække udstråling, når han leverer sine sange, der veksler mellem Americanainspireret rockmusik og keltisk folk-rock a la Runrig og Mumford & Sons. Og jeg må til stadighed forundres over en så stor, kraftig og mørk stemme, der kommer ud af den kun 23-årige Dinesens mund.

Dinesen skiftede hyppigt guitarer – et par gange flere i løbet af samme nummer – og skiftet mellem akustiske og elektriske gjorde sig fint og gav et varieret lydbillede. Roses skal også hans velspillende band: På bas Jens Pilgaard, trommer Jesper Andersen. David Lee på keyboard, der snart frembragte smukke klaverlyde, snart dommedagslignende støjrock, og sidst men ikke mindst Rasmus Rydal, der udover at levere nogle heftige lydbilleder på guitaren også lagde en flot høj vokal på sangene (alle bandmedlemmer sang i øvrigt kor).

Efter to timers non-stop rock (ingen pause) kunne folk gå hjem med følelsen af at have fået fuld valuta for pengene, og Dinesen & co. kan fortsætte deres turne med bevidstheden om at have leveret et virkelig fedt show i Frederikshavn.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4