html_5 Blues-promotor vinder musikprisen TONEVÆRK
Back
Mobiltop 1
15.03.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Blues-promotor vinder musikprisen TONEVÆRK

Det var et enigt dommerpanel, der torsdag aften i Det Musiske Hus i Frederikshavn uddelte musikprisen TONEVÆRK til Peter Astrup - manden bag Bluesheaven i Frederikshavn. Sammen med prisen følger 20.000 kroner.

Artikelbanner 1

I motivationen nævnes det blandt andet:

"Peter Astrup er en ener i dansk festivalsammenhæng og en respekteret promotor inden for genren i Danmark og i udlandet. Han går hjemmevant rundt blandt de største artister og de mest skrækindjagende musikkøbmænd over hele verden - og særligt i bluesmusikkens hjemland, USA. Og herfra formår han at hive store, internationale kunstnere til Nordjylland, Danmark og Europa. Indenfor de seneste år er festivalen vokset - først ud af Frederikshavn Firmaklubbers haller, dernæst ud af Det Musiske Hus - og nu er festivalen placeret i Arena Nord med plads til at tænke stort".

TONEVÆRK er stiftet af Det Musiske Hus og Royal Beer, og musikprisen uddeles til musikere, branchepersoner, arrangører eller personer i musikkulturen, der gennem deres virke har arbejdet for at styrke den rytmiske musik i Nordjylland.

I dommerpanelet for 2019 uddelingen sidder:

Hanne Elkjær, DMF Aalborg
Signe Wang Carlsen, musiker
Søren Kepler, musiker
Peter Christian Jensen, Royal Beer
Jens Ole Amstrup, spillestedsleder, Det Musiske Hus


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4