html_5 Frydenstrandskolen hyldede mangfoldigheden
Back
Mobiltop 1
16.03.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Frydenstrandskolen hyldede mangfoldigheden

Onsdag løb Billedkunstens Dag af stablen – en landsdækkende begivenhed, som sætter fokus på børn, unge og billedkunst og mangfoldigheden i faget.

Artikelbanner 1

Temaet i år var "dyr", og Frydenstrandskolens 3. og 4. klasser, 3. og 4. årgang fra G-klasserne samt 3. og 4. årgang fra Strukturklasserne har gennem de seneste måneder arbejdet kreativt og motiveret for at skabe en flot udstilling til denne årligt tilbagevendende begivenhed.

Om formiddagen kunne man tydeligt mærke forventningerne hos de glade 3. og 4. klasses elever, mens værkerne blev hængt op rundt omkring på hele skolen. Der var en summen af spænding, mens det hele gik op i en større enhed.

Kl. 13.00 stod de spændte børn klar til at modtage deres familiemedlemmer, som var inviteret til en fælles fernisering på Frydenstrandskolen.

Fire elever holdt åbningstale i hallen, og bagefter blev der serveret saft og kage, som forældre og bedsteforældre havde medbragt. Herefter var det tid til, at alle værkerne skulle vises frem. Der var stor variation over emnet "dyr", og der var arbejdet med alt fra maleri, papmache, IT, decoupage, vævning, skulptur, tegning, udklip med videre.

Billedkunstens Dag er hvert år den anden onsdag i marts, og her sættes der fokus på, hvad billedkunstfaget kan bidrage med i skolen.

En ekstra gevinst ved Billedkunstens Dag er sammenholdet og fællesskabsfølelsen, som tydeligt mærkes mellem børnene på tværs af skolens afdelinger.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4