html_5 Foredrag om naturens betydning for krop og sjæl
Back
Mobiltop 1
23.02.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Foredrag om naturens betydning for krop og sjæl

Danmarks Naturfredningsforening i Frederikshavn/Læsø indbyder torsdag 7. marts kl. 19.00 til et foredrag med frederikshavneren Erik Holm Sørensen om naturens betydning for krop og sjæl.

Artikelbanner 1

I takt med, at flere og flere bliver bevidste om, at motion og frisk luft i naturen er godt for ens velbefindende - frem for at spise sig til velvære med medicin - er der stor opbakning til de ture, som Erik Holm Sørensen arrangerer i naturen.

Han er naturpædagog. En titel, han har som følge af sit arbejde med projektet "Frisk i Naturen". Projektet var i sin start rettet mod psykisk sårbare, men alle har udbytte af at opleve den rom som kan hentes i naturen.

Som Erik Holm Sørensen siger det, så er naturen den bedste medicin. Det gælder for alle - også for psykisk sårbare. Og det er endda helt uden bivirkninger. Naturen er til rådighed for os alle oven i købet kvit og frit.

Alt det vil Erik Holm Sørensen komme ind på i sit foredrag, hvor han vil åbne vores øjne for alle de muligheder, der ligger klar i naturen, lige til at blive samlet op.

Foredraget holdes i Maskinhallen i Frederikshavn. Entre koster 50 kroner, og i pausen kan der købes kaffe/te/kage.

Tilmelding til Minni Eriksen på telefon 25 76 80 34 eller minni@minni.dk.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4