html_5 Fitness4women med nyt tiltag: Løbe-/gå-klub
Back
Mobiltop 1
23.02.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Fitness4women med nyt tiltag: Løbe-/gå-klub

Fitness4women i Frederikshavn har taget initiativ til at lave en løbe-/gå-klub.

Artikelbanner 1

Der er så mange gode grunde til at få pulsen op med løb og gang, men sommetider skal man lige have et skub for at få rejst sig fra sofaen. Det skub vil Fitness4women i Frederikshavn gerne være med til at give.

- Vi starter nu en løbe-/gå-klub op, hvor der er mulighed for at få pulsen op på det niveau, man nu har, siger personlig træner og kostvejleder Susanne Christiansen fra Fitness4women.

Har man aldrig løbet og gerne vil i gang, starter Henriette Jacobsen helt fra bunden. Her følger deltagerne et program, hvor man skiftevis går og løber. Målet er på sigt at skabe et fællesskab omkring løbsoplevelsen.

- Dem, der allerede er i gang, mangler måske nogle at løbe med, og det sikrer vi selvfølgelig også, siger Susanne Christiansen.

Til dem, der ikke er så meget for løb, er der stavgang. Det er rigtig effektiv gang, hvor pulsen også kommer op.

Alle hold begynder fra Fitness4women i Søndergade og slutter også her.

- Og lade os så lige slutte med en opremsning af alle de gode ting, løb kan gøre ved én. Løb gør dig glad og giver energi. Der er både fysisk og psykisk overskud i vente, hvis du løber regelmæssigt. Det er nemt. Det kan gøres, når det passer ind i hverdagen. Det kræver ikke vildt udstyr, og det behøver ikke tage ret lang tid. Og så er det effektivt. Vil du gerne smide et par kilo, er løb bare godt. Din hjerne får lige en pause fra hverdagens mange indtryk, og det er vigtigt. Vi bliver hele tiden mødt med indtryk, og hjernen har ingen ro. Under en løbetur får den lige en lille pause. Løb sænker kolesteroltallet og modvirker derfor hjerte-karsygdomme. Løb er såkaldt vægtbærende træning, hvor du for hvert skridt skal flytte din egen vægt. Det styrker knoglerne og modvirker knogleskørhed. Så der er mange gode grunde til at spænde løbeskoene, smiler Susanne Christiansen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4