html_5 Idrætsbørnehave ønsker at flytte i Sæby Spektr
Back
Mobiltop 1
11.02.2019 | Af: Michael Frederiksen

Idrætsbørnehave ønsker at flytte i Sæby Spektrum

Idrætsbørnehaven Bispevang ønsker at flytte fra Bispevang 1 til Sæby Spektrum fra 1. januar 2021. Sagen behandles politisk i morgen i Frederikshavn Kommune.

Artikelbanner 1

- Vi ser projektet omkring Sæby Spektrum som en fantastisk mulighed for Sæby by, og det vil vi meget gerne være en del af og støtte op omkring. En flytning til Sæby Spektrum vil være en fantastisk mulighed for os som børnehave for i endnu højere grad at inddrage idrætten i dagligdagen og på denne vis være i stand til at gøre børnene endnu mere skoleparate, lyder meldingen fra Idrætsbørnehaven Bispevang.

Børnehaven har 44 børnehavepladser og er en selvejende børnehave med driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune. Ansøgningen går alene på at flytte til et lejemål i andre lokaler. Der ændres ikke på antal pladser eller indholdet i tilbuddet i øvrigt.

Børne-, ungdoms- og arbejdsmarkedsdirektør Carsten Sand indstiller til politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget, at de anbefaler flytningen under forudsætning af, at ejendomsudgifterne til Idrætsbørnehaven Bispevangs lokaler forbliver uændrede i forhold til budget 2021.

Og her er der en udfordring. Tallene viser nemlig, at ejendomsudgifterne stiger med 341.951 kroner - fra 269.699 til 611.650 kroner.

Børnehaven skriver i sin ansøgning, at etablering af

udendørs legeplads, udgifter til flytning, anskaffelse af indendørs legeredskaber, persienner/gardiner og diverse inventar forventes at kunne betales af børnehaven, da
der forudses et provenu ved salg af deres nuværende ejendom.

En husleje på 149.900 kroner, investeringsleje på 133.00 kroner og en stigning på over 100.000 kroner, når det gælder udgifter til rengøring, er de tre vigtigste årsager til, at det bliver meget dyrere at have børnehaven i Sæby Spektrum.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4