html_5 Jazz'en har det godt i Frederikshavn Kommune
Back
Mobiltop 1
10.02.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Jazz'en har det godt i Frederikshavn Kommune

Fredag var 250 mennesker samlet i Østre Lade på Knivholt, hvor Knivholts Venner afviklede sit første arrangement i 2019. 

Artikelbanner 1

- Orkesteret River Jazz & Blues Band levede fuldt

op til vores forventninger. Publikum lyttede og dansede til de kendte numre inden for traditionel jazz, blues, swing og latin, fortæller arrangør Mogens Nyeng Hansen og fortsætter:

- Det er måske lidt utroligt, at vi gang på gang har succes, og hver gang kommer publikum og fortæller, at det her er det bedste orkester, vi har haft. Det er tegn på, vi vælger rigtige orkestre.

Næste arrangement er 22. marts, hvor der bliver fuldt hus.

Knivholts Venner glæder sig over, at der er flere og flere jazzarrangementer i hele Frederikshavn Kommune.

Det gælder blandt andet i Bangsbostrand Kirke, hvor Niels Ole Sørensen har spillet med Organic3 meds flere. Niels Ole Sørensen er manden bag Tversted Jazzy Days.

I Frederikshavn Kirke har der netop været koncert med Monica Thomas og Finn Burich, et internationalt sammensat band, som spillede jazz, gospel og blues. I september kommer det kendte svenske band Second Line Jazz Band.

Det Musiske Hus har ligeledes flere jazzarrangementer, blandt andet lørdag 27. april , hvor den kendte Snorre Kirk spiller til frokostjazz.

Sæby Jazz Festival finder sted fra 7.-10. juni, og på Kappelborg i Skagen er der fire lørdage med frokostjazz. Første gang er lørdag 6. april med den amerikanske sangerinde Nancy Harms.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4