html_5 MARTEC's halvmaraton er i år åbent for alle løb
Back
Mobiltop 1
09.02.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

MARTEC's halvmaraton er i år åbent for alle løbere

MARTEC arrangerer halvmaraton for sine elever, men i år er løbet åbent for alle interesserede.

Artikelbanner 1

MARTEC huser i disse dage de kommende elever, som skal med på næste togt med Skoleskibet DANMARK. Til marts stævner skibet ud mod de caribiske øer, inden da er eleverne blevet forberedt fysisk og psykisk til togtet.

Få dage inden eleverne påmønstrer skibet, skal denne form testes, og det sker traditionen tro med et halvmaraton – og du kan komme med.

Med start fra MARTECs afdeling på Kragholmen 180 i Frederikshavn er det nu muligt at teste formen af med de kommende skoleskibselever. I løbet af elevernes forberedelse til det kommende togt har de haft mulighed for at pudse formen af og gøre sig fysisk og mentalt klar til de kommende måneder på havet.

Eleverne har haft regelmæssige træningspas i løbet af de seneste måneder på MARTEC. Derfor vil eleverne nu teste deres egen formåen og prøve kræfter med MARTEC Halvmaraton. Løbet finder sted onsdag 27. februar kl. 16.

Du kan selv vælge, om du vil løbe eller gå de 21,1 km. Der er dog sat en tidsbegrænsning på gennemførelse på 3 timer og 15 minutter.

Det koster 100 kroner at deltage, og tilmelding sker via www.sportstiming.dk. Efterfølgende kan diplom udskrives samme side. Der vil være medaljer til alle, der gennemfører løbet.

Ved start og mål er der adgang til omklædning/bad og toiletter. Der er desuden depot med alt det, kroppen kræver for at gennemføre et halvmaraton.

Fra Kragholmen løbes der via en delvist oplyst strækning omkring MARTECs Søfartsskole, Palmestranden og Kragholmen. Ruten er 3,03 km og skal løbes syv gange - for hver omgang vendes løbsretningen.

Tilmeld dig allerede i dag på www.sportstiming.dk. Det er Rico Eiersted, som er løbsarrangør. Han er kendt for at stå bag mange spændende løb, blandt andet Coast2Coast.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4