html_5 Spis-sammen-aften med sjov svømme-opvisning
Back
Mobiltop 1
09.02.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Spis-sammen-aften med sjov svømme-opvisning

Fredag aften arrangerede Gærum Samvirke sin årlige "Spis-sammen aften" i idrætshallen i Gærum. Knap 160 børn og voksne samt et ganske stort antal babyer var mødt frem i højt humør.

Artikelbanner 1

Efter at skolens afdelingsleder Troels Gaardbo havde budt alle velkommen, blev Gærum-sangen - under kyndig musikledsagelse af Per Ejstrud - afsunget, og så gik man ellers i gang med en velsmagende menu leveret af Slagteren på Suensonsvej.

Under spisningen kaldte et sjovt optrin fra fire svømmebørn fra Gærum Idrætsforening smilet frem hos de fremmødte. Leder Kirstine Pepping havde arrangeret en lille tørsvømmeopvisning til klassisk musik.

Nu var det så tid til børnehaven "Kernehusets" amerikanske lotteri. Godt 150 gevinster skænket af borgere og handlende i byen betød, at de 1.000 lodder blev revet væk til stor glæde for Kernehusets børn.

Efter spisningen muntrede børnene sig med aktiviteter på skolen, mens de voksne gik ombord i et overdådigt kagebord Her gik snakken lystigt henover bordene med Per Ejstruds musik i baggrunden.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4