html_5 MARTEC inviterer til uddannelsesaften
Back
Mobiltop 1
12.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

MARTEC inviterer til uddannelsesaften

Som et led i at gøre udvalget af uddannelser inden for den maritime branche mere gennemskuelig, holder MARTEC mandag 14. januar kl. 18-20 uddannelsesaften på Kragholmen 180 i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

Den maritime branche, Det Blå Danmark, udgør Danmarks største erhverv. Det er på mange måder et skjult erhverv, som ligger fjernt i de flestes bevidsthed. Det vil de på MARTEC gerne gøre noget ved. Næste skridt i denne mission tages allerede på mandag, hvor MARTEC åbner dørene for
interesserede potentielle studerende.

- Vi brænder for den maritime branche her på MARTEC, og det er denne passion vi gerne vil give videre til den unge generation. Der er så mange forskellige karrieremuligheder i det blå, som kan tilfredsstille ethvert ambitionsniveau. Uanset om man har planer om at stå øverst på broen som kaptajn, arbejde i maskinen eller på dækket som skibsassistent eller fungere som maskinmester, om man vil ud at sejle eller arbejde i den maritime branche på land, så starter fremtiden her på MARTEC, fortæller Uddannelseschef på MARTEC, Kenneth Ørum Kirkegaard.

Formålet med disse aftener, som MARTEC holder løbende gennem hele året, er at afmystificere den maritime branche. Der er mange fordomme og misforståelser, som forsøges afkræftet denne aften.

En populær fordom er for eksempel, at den maritime branche er særdeles farlig. Men faktum er, at det er én af de sikreste brancher med meget få hændelser. Det er det blandt andet, fordi sikkerhed er en meget stor del af undervisningen på MARTEC.

De besøgende kan høre om uddannelser i den maritime branche. Følgende uddannelser udbydes på MARTEC og er i fokus denne aften:

• Den Grundlæggende Maritime Uddannelse på land (Skibsassistent)
• Den Grundlæggende Maritime Uddannelse på Skoleskibet Danmark (Skibsassistent)
• HF-Søfart
• Maskinmester
• Skibsmaskinist
• Skibsfører
• Kyst-, Sætte-, og Fiskeskipper


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4