html_5 Ni spillere med en fortid i Fr.havn på landsholde
Back
Mobiltop 1
19.10.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Ni spillere med en fortid i Fr.havn på landsholdet

Hele ni spillere i landstræner Heinz Ehlers' første trup har haft hjemmebane i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

For første gang i over to årtier er landstræneren for ishockeylandsholdet dansk, når det rødhvide mandskab fra 9.-11. november spiller firenationers-turnering i polske Gdansk. Det er naturligvis 52-årige Heinz Ehlers, der kommer ind som cheftræner for Danmark med sin første trup i denne sæson. En trup, der på papiret ser ganske stærk ud.

Hele ni spillere har altså spillet i Frederikshavn White Hawks eller FIK. Det drejer sig om Nick Olesen, Nicolai Meyer, Mathias From, Mikkel Højbjerg, Martin Højbjerg, Georg Sørensen, Kristian Jensen, Steffen Klarskov og Sebastian Bergholt.

Kristian Jensen er den eneste, som p.t. spiller i White Hawks. Fem af spillerne fået deres ishockeyopdragelse i FIK.

Sædvanen tro kombinerer man i november-turneringen en række navne fra den danske Metal Liga med spillere fra udenlandske klubber, der skal ses an i landsholdsregi.

Det betyder blandt andet, at de storspillende backer fra Krefeld, Malmö og HV71, Phillip Bruggisser, Matias Lassen og Markus Lauridsen er med inde i truppen, der ligeledes tæller spændende Metal Liga-backs som Rasmus Lyø (SønderjyskE) og Sebastian Bergholt (Rødovre).

Fremme viser angriberne Nicolai Meyer og Nick Olesen storform i Sveriges næstbedste række, og truppen tæller også Metal Liga-spillere som Jeppe Jul Korsgaard (Aalborg) og Rungsteds Nikolaj Krag-Christensen.

Målmandsduoen udgøres af to rutinerede folk i form af Patrick Galbraith (SønderjyskE) og George Sørensen (Södertälje).

Alt i alt et vældig kompetent mandskab, der bliver sendt i ilden i Polen, hvor Danmark møder værterne, Østrig og Norge.

Heinz Ehlers glæder sig til første arbejdsdag med en spændende trup og siger.

Heinz Ehlers træner Danmark sideløbende med jobbet som cheftræner i den schweiziske National League A-klub, SCL Tigers, der holder til i Langnau. Klubben ligger i skrivende stund på en fin fjerdeplads i den bedste række i Schweiz.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4