html_5 Lucas Bjerregaard alene i spidsen i England
Back
Mobiltop 1
24.05.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Lucas Bjerregaard alene i spidsen i England

Golfspilleren Lucas Bjerregaard fortsætter med at være i topform på Europa Tour'en. Frederikshaveren har lagt sig alene i spidsen efter første runde af BMW PGA Championship, som er en af årets mest prestigefyldte og pengestærke turneringer.

Artikelbanner 1

På Wentworth-banen i Surrey i England leverede Lucas Bjerregaard hele syv birdies på torsdagens første runde, og da han ikke lavede afgørende fejl, så sluttede han syv slag under banens par på 72 slag.

- Jeg har ellers ikke haft meget succes på denne bane tidligere, men jeg slog nogle gode drives i dag. Mod slutningen kom der nogle løse slag, men jeg reddede situationen. Det er vigtigt at slå lige på banen, og det gjorde jeg. Flere gange havde jeg kun korte jern tilbage, og det udnyttede jeg, siger Lucas Bjerregaard til europeantour.com.

Efter en skidt sæsonstart har Lucas Bjerregaard for alvor ramt topformen.

- Jeg er tilfreds med, at min form fra de seneste uger ser ud til at fortsætte. Forhåbentlig fortsætter det hele ugen, udtaler frederikshavneren, som med bopæl i London næsten er på hjemmebane.

Lucas Bjerregaard spillede sig alene i front, da han i aften sluttede med en birdie på sit sidste hul. Bag danskeren ligger to sydafrikanere, da Dean Burmester og Darren Fichardt gik dagen i seks slag under par.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4