html_5 Robin Hood-dage på Knivholt for hele familien
Back
Mobiltop 1
25.05.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Robin Hood-dage på Knivholt for hele familien

Virksomhedscenter Knivholt og foreningen ROMITEA inviterer igen alle til spændende Robin Hood-dage på Knivholt Hovedgård. Fredag kommer 1000 børnehave- og skolebørn fra Frederikshavn på besøg, og lørdag er der åbent for hele familien fra kl. 10-18.

<o:p></o:p>


Artikelbanner 1

Knivholt Hovedgård danner igen rammen om det gode eventyr om ROBIN HOOD og hans gæve folk.

Alle medarbejdere i Virksomhedscenter Knivholt har gennem et helt år brugt en del af deres arbejdstid på at gøre klar til dette års udgave af ROBIN HOOD. Nu venter medarbejderne sammen med foreningen ROMITEA på det helt store ryk-ind.

Et væld af oplevelser venter de mange børn og deres familie. Der er fra Virksomhedscenteret og ROMITEA lagt vægt på en spændende dag, hvor fokus vil være på leg, oplevelser og underholdning på et højt niveau med både professionelle og dygtige amatører.

Børnene og deres familier kan blandt andet opleve:

Robin Hood og Lady Mariann elsker hinanden. Mon de bliver gift? Broder Tuck, Lille John, Biskop John, Kong Richard og andre af Robin Hoods venner kan opleves på nærmeste hold. Men vil det lykkes Robins Hoods fjender at forhindre Robin Hood og Lady Mariann at blive gift, Sheriffen af Nottingham, Prins John og Sir Guy? Der er virkelig lagt op til kærlighed og drama.

Danmarks bedste Ridder Sir Toby og hans venner viser meget sjovt og morsomt ridderindslag. Børnene kan prøve at lave deres eget dukketeater,  hvor de selv kan få lov til at styre dukkerne. Smeden og hans kone, der fortæller gode (løgne) historier fra middelalderen. Frieserhestene er de flotteste heste, der findes i hele verden – store og venlige, og alle kan komme på tæt hold af disse prægtige dyr. Jerntråden Meng viser, hvordan man i middelalderen brugte et sværd, Gimlegaard viser alle mulige brugsting fra middelalderen.

Romitea deltager aktivt med skuespillere, der varetager Robin Hood og hans gæve folk, der vil være unge adelige kvinder (giftemodne) til hest, bål til snobrød, ansigtsmaling med skønjomfruerne, hesteskokastning, sømslåning, drej på lykkehjulet, dåsekast, armbrøste, der kan skyde med propper - fest og farver med rigtig mange muligheder for en god oplevelse.

Virksomhedscenter Knivholt og ROMITEA opfordrer alle, der har lyst, til at møde op udklædte – jo flere ROBIN HOOD'er jo sjovere bliver det.

Det forlyder fra Robin Hood, at man skal passe på det guld, man har i lommerne. Han tager jo fra de rige og giver til de fattige. 

Kom ud og oplev et totalteater, hvor alt kan ske - og vigtigst af alt, du kan selv deltage.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4