html_5 Ladies Circle gav Anja Lovén 576.860 kroner
Back
Mobiltop 1
14.05.2018 | Af: Michael Frederiksen

Ladies Circle gav Anja Lovén 576.860 kroner

Anja Lovén fra DINNødhjælp modtog lørdag 576.680 kroner af Ladies Circles under landsmødet i Badmintonhallen i Arena Nord.

Artikelbanner 1

- Jeg stod med David Jr. i mine arme på scenen i min hjemby. Det var ret følelsesladet. Det kunne næsten ikke blive mere betydningsfuldt, at det netop var i min hjemby, at det to-årige projekt skulle afsluttes, skriver Anja Lovén på Facebook.

Ladies Circles i Danmark har de seneste to år samlet ind til DINNødhjælp, som hjælper de såkaldte heksebørn i Nigeria. For et år siden modtog Anja Lovén 313.000 kroner, men det beløb blev næsten fordoblet i år.

- Jeg må også indrømme, at jeg var i chok, da jeg stod på scenen i Frederikshavn. På to år har Ladies Circle-klubberne i Danmark samlet over 900.000 kroner ind til DINNødhjælp, jubler Anja Lovén.

Samarbejdet mellem Ladies Circle og DINNødhjælp begyndte for tre år siden, da Anja Lovén for første gang mødte Kristina Seeberg Lund i forbindelse med et foredrag i Ladies Circle Randers.

- Kristina og alle de fantastiske kvinder i LC Randers var efter foredraget meget rørte og imponerede over DINNødhjælps arbejde i Nigeria. Derfor beslutttede de sig for at indstille DINNødhjælp til Ladies Circle Danmarks to- årige nationale projekt, oplyser Anja Lovén.

- Det har været en fantastisk rejse. Jeg har de seneste par år besøgt mange Ladies Circle-klubber og mødt så mange fantastiske og inspirerende kvinder. Det bemærkelsesværdige ved LC-klubberne i Danmark er deres unikke sammenhold. Det bliver helt tomt nu, hvor projektet er afsluttet, mener Anja Lovén.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4