html_5 Bowlingklub er flyttet fra Sæby til Frederikshavn
Back
Mobiltop 1
12.02.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Bowlingklub er flyttet fra Sæby til Frederikshavn

Sæby Familie- og Firmabowling, som indtil for et halvt år siden var hjemmehørende i Sæby Bowling, har siden etableret sig i bowlingcentret Terminalen i Frederikshavn. 

Artikelbanner 1

Og hvordan er det så gået dem siden flytningen fra Sæby? Ifølge Hasse Christensen ser fremtiden positiv ud.

Sæby Familie- og Firmabowling (SFFb Sæby) valgte ved flytningen at skære to tredjedele af afdelingen fra af økonomiske årsager. Det vil sige, at klubben nu koncentrerer sig om den landsdækkende turnering og de ugentlige klubaftener, som foregår hver onsdag fra kl. 19.00-20,30 hvor alle er velkomne til at deltage, øvede samt uøvede.

Sæby Familie- og Firmabowling har i indeværende sæson to hold tilmeldt Dansk Bowling Unions turnering i Region Nord. Begge hold er med i Top 3.

I weekenden spillede begge hold to kampe. Senior Nord 1 var lørdag på besøg i Hjørring Bowlingcenter og vandt 8-2 med et keglefald på 2366 mod 694 over Hjørring BC 1. Topscorer for Sæby blev Kurt Kristensen med 717 kegler i fire serier.

Søndag tog holdet mod ACH Løkken på hjemmebane. Også de måtte se sig slået af Sæby-teamet med hele 10-0 med et keglefald på 2849 mod 2080. På Sæbys hold skal alle fire spillere fremhæves, da de spillede op til deres yderste.

Holdet ligger på førstepladsen med 11 sejre i 11 kampe.

Senior Nord 2 vandt lørdag med 10-0 i Skagen med 2591 over BK Skawbos 2238. Dagens topscorer blev Inger Jensen med 693 kegler.

Søndag måtte holdet dog se slig slået med 6-4 af Løkken. ACH Løkken 2 havde et keglefald på 2481 mod Sæbys 2468, så der var tale om de små marginaler til Løkkens fordel.

Topscorer søndag blev Jan Jensen med 688 kegler i fire serier. Holdet består af Jan Jensen, Henning Frederiksen, Inger Jensen, Jytte E. Christensen, Helle Gilarska og Bent Kristensen.

Holdet ligger på andenpladsen med otte sejr i 10 kampe.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4