html_5 Utilfredshed i White Hawks med dommerne
Back
Mobil-stor 1
21.03.2023 | Af: Michael Frederiksen

Utilfredshed i White Hawks med dommerne

De siger det ikke højt, men der hersker ingen tvivl om, at Frederikshavn White Hawks har været utilfredse med dommerne i de seneste par kampe.

Artikelbanner 1

Søndag i Herning kom høgene bagud 0-1. Cheftræner Pelle Hånberg tog en Challenge, da man i WH-lejren var overbevist om, at der var offside i opspillet. Dommerne kiggede på tv-billederne, men efter flere minutter fastholdt de scoringen.

Det viste sig, at tv-billederne ikke dækker hele den blå linje i Herning. Og pucken befandt sig netop i det område, hvor der ingen tv-billeder var. Målet stod ved magt. Det accepterede høgene, som til gengæld mente, at dommerne burde have undladt at udvise en WH-spiller, som ellers er reglen, når holdet "taber" en Challenge. Dommerne sendte dog - selv om de ikke kunne se hele den blå linje - en frederikshavner i straffeboksen, og Herning øgede straks føringen til 2-0.

Senere fik Aleksi Halme en stav i ansigtet af Joachim Linnet, uden det havde konsekvenser for hjemmeholdet. Det ville ellers have udløst 5 mod 3 til White Hawks. I forbindelse med en udvisning til Jesper Dahlroth plantede Hernings Mathias From tre gange staven i ryggen på den liggende svensker. Dommerne gjorde intet. Det gjorde de heller ikke i to situationer, hvor Herning var seks spillere på isen. "Skynd dig", sagde en dommer og lod spillet køre videre. Høgene derimod indkasserede blandt andet en tynd udvisning til Jacob Böll.

I fredagens kamp i Frederikshavn blev Thomas Søndergaard tacklet voldsomt i banden af Mads Christensen. Det skete for næsen af hoveddommer Rasmus Haarkær Ankersen, som dog ikke reagerede overhovedet. Det gjorde han først, da spillet blev stoppet, og en linjedommer gjorde opmærksom på forseelsen. Mads Christensen blev sendt i bad, men i Frederikshavn-lejren undrer man sig over, hvorfor der ikke fulgte en karantæne med.

Jonathan Racine-Clarke kunne måske også have været sendt i bad før tid, da han bevidst sparkede benene væk under WH's Jonas Jakobsen. Forseelsen var tæt på det, der kaldes Slew-footing, som også giver karantæne. I hvert fald så tydelig, i spillet hvor pucken var, at dommerne skulle have set den, og som minimum have kostet en tripping udvisning.

Episoden i Herning - med en skjult blå linje - udløste allerede i går en reaktion fra de dommeransvarlige i Danmarks Ishockey Union. De har nu gennemgået alle blå linjer i Metal Ligaen, så holdene fremover undgår tilsvarende situationer.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4