html_5 Høgene forlænger med brødrene Søndergaard
Back
Mobil-stor 1
21.03.2023 | Af: Michael Frederiksen

Høgene forlænger med brødrene Søndergaard

Rasmus og Thomas Søndergaard snupper endnu en sæson i Frederikshavn White Hawks. De to brødre på 32 og 29 år har forlænget deres kontrakter med yderligere en sæson.

Artikelbanner 1

- Med det vi har gang i Frederikshavn er brødrene Søndergaard nogle sindssygt vigtige kulturbærere. De går forrest ud over det sædvanlige, når det handler om at give sig 110 procent og ikke have mere i tanken, når de forlader isen, siger sportschef Kasper Kristensen, Frederikshavn White Hawks.

Rasmus og Thomas Søndergaard er som forvandlet i denne sæson, hvor svenskeren Pelle Hånberg har overtaget ansvaret som cheftræner efter Jari Pasanen. Finnen fratog Rasmus Søndergaard ansvaret som kaptajn og sendte ham i sæsonen 2021/2022 helt ud af truppen i nogle kampe. Thomas Søndergaard var for det meste at finde i tredje- eller fjerdekæden.

Nu er Thomas Søndergaard i førstekæden. Han et noteret for seks point i fem kampe i kvartfinaleserien, og han har været på isen i over 25 minutter i hver kamp i slutspillet. Rasmus Søndergaard er fast mand i truppen og har overtaget ansvaret som kaptajn efter Jesper Jensens skade. I omklædningsrummet mærkes det tydeligt, at storebror Søndergaard har dirigentstokken.

- Det er to spillere, som er kommet tilbage til det niveau, vi vidste, de havde. Derfor var vi også inden sæsonen fast besluttet på, at de skulle være her igen. Vi vidste, der var mere i dem, og det har de vist til punkt og prikke, siger Kasper Kristensen.

Han roser i den forbindelse Pelle Hånberg, som hurtigt i sæsonen fandt ud af, at Rasmus Søndergaard - med sportschefens ord - er en "vellidt herre".

- Det er det samme med Thomas. Folk ser op til dem, og det skal man ikke undervurdere vigtigheden af.

I videoen spørger vi også Kasper Kristensen, hvornår ledelsen forlænger kontrakten med den dygtige og populære svenske cheftræner.

Om aftenens hjemmekamp mod Herning Blue Fox siger Kasper Kristensen:

- Vi kommer med en fantastisk tro på, at det bliver godt for os i aften. Vi har set en vilje og en fight. Vi er mere end individualister. Vi er simpelthen en enhed, og det er grunden til, at vi kan spille op med et Herning-mandskab, som på papiret er langt bedre, end vi er.

Der er kampstart kl. 19.00 i Nordjyske Bank Arena. Stillingen i serien er 3-2 til Herning, som sender høgene på sommerferie, hvis de vinder i aften. Omvendt vil en sejr til White Hawks betyde, at fredagens opgør i KVIK Hockey Arena bliver altafgørende.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4