html_5 Sportsakademiets første fodboldtræning i Bangsbo
Back
Mobil-stor 1
14.08.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Sportsakademiets første fodboldtræning i Bangsbo

Bangsbo Freja lægger anlæg og træner til den nye fodboldlinje på Sportsakademiet. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og græsset var nyklippet til skoleårets første træning i torsdags.

Artikelbanner 1

Træner Jonas Serup havde de perfekte omgivelser til den første træning. 10 spillere har ind til videre tilmeldt sig fodboldlinjen. Eleverne kommer enten fra Frederikshavn Handelsskole, Frederikshavn Gymnasium eller 10. klasse.

Der skal trænes fodbold tirsdag og torsdag morgen sammen med Jonas Serup på Bangsbo Frejas anlæg. Jonas Serup lover, at han gennem det næste skoleår løfter spillerne med disse to ekstra morgentræninger, som bliver med stor fokus på spillernes individuelle færdigheder.

Drengene var i super godt humør, og der blev gået til den med gode tekniske øvelser. De fleste af drengene var også med under Kasper Hjulmands træning i mandags, så der var stadig smil på deres læber.

Bangsbo Frejas formand, Almina Nikontovic, overværende træningen.

- Vi er super glade for, at vi i Bangsbo Freja har lavet dette samarbejde med Sportsakademiet. Med Jonas Serups fodboldviden vil han helt sikkert kunne flytte spillernes niveau det næste år. Hvor er det skønt at se, at de spillere, som er en del af dette, virkelig vil og møder op med stort gå-på-mod. Sportsakademiet er en del af alle de nye og spændende tiltag, som vi i Bangsbo Freja sætter i gang, siger Almina Nikontovic.

Brian Høj, sportslig koordinator på Sportsakademiet, var også mødt op og kunne se en træning, som var på et højt niveau, og en flok spillere, som havde en stor spillelyst.

- Vi er glade for, at vi nu har fået en fodboldlinje med et højt kvalitetsniveau på Sportsakademiet. Det er fedt, at Bangsbo Freja har taget teten med at arrangere klubtræning i morgentræningstiderne. Det er nemlig sådan, at på Sportsakademiet giver vi plads i skoleskemaet til morgentræning tirsdag og torsdag kl. 8.00. Klubberne kan så vælge at benytte træningstiderne som Bangsbo Freja. Vi har også andre klubber, som gør det. Den anden mulighed er sende eleverne til fysisk træning, hvor vi er to kompetente trænere til at hjælpe eleverne med deres fysiske træningsprogram fra deres klub. fortæller Brian Høj.

En af de store ambitioner for Sportsakademiet er at tiltrække og fastholde flere unge mennesker i Frederikshavn Kommune og dens foreninger med et attraktivt træningstilbud i kombination med en ungdomsuddannelse.

Sidder man som klub og tænker, det er god ide, så kontakt endelig Brian Høj, som gerne fortæller om, hvordan Sportsakademiet kan hjælpe.

Der er desuden i øjeblikket ved at blive planlagt forskellige events for fodboldeleverne på Sportsakademiet, hvor de får lidt ekstra oplevelser i løbet af dette skoleår.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4