html_5 Læselysten er stor på Toppen af Danmark
Back
Mobil-stor 1
25.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Læselysten er stor på Toppen af Danmark

I løbet af foråret har Bibliotek & Borgerservice leveret hundredevis af nye bøger til alle kommunes SFO’er. Personalet i SFOerne har deltaget i workshops med fokus på at gøre litteraturen tilgængelig, og inddrage den, som et tilbud på lige fod med alle de andre gode tilbud i SFOerne.

Artikelbanner 1

De foreløbige erfaringer viser, at der er sat gang i læselysten hos SFO-børn i aldersgruppen seks til ni år. Børn vil rigtig gerne læse bøger, og det pædagogiske personale vil rigtig gerne klædes godt på, så de kan inspirerer og motiverer børnene til at gå ombord i litteraturen.

Projektet ’Toppen af Danmark LÆSER’ er igangsat via et samarbejde mellem bibliotekerne og samtlige kommunale og private SFO’er i Frederikshavn Kommune. I begyndelsen af 2022 var bibliotekarerne i Team Undervisning og Læring på besøg hos alle SFO’erne for, i samarbejde med personalet og børnene, at udvælge de bøger, som skulle danne de enkelte SFO’ers nye grundbiblioteker. I løbet af foråret har de så igen været forbi alle SFO’erne med hundredevis af nye bøger, og de blev taget imod med åben arme.

- Det var virkelig en kæmpe stor fornøjelse at opleve den glæde og forventning børnene, men også de voksne mødte os med, fortæller bibliotekarerne.

Det pædagogiske personale i SFO’erne blev efterfølgende inviteret til workshop, hvor de fik inspiration til, hvordan de kan få litteraturen inddraget i hverdagen.

- Vi har haft fokus på, hvordan vi kan skabe legefællesskaber, med litteraturen som udgangspunkt. Dette kan både udmønte sig i lege, kreative aktiviteter eller måske, at man skaber sin egen tegneserie, forklarer bibliotekarerne. En ekstra plus er, at vi også har fået skabt et netværk, hvor vi – pædagoger og bibliotekarer -  kan dele praktiske erfaringer. Vi glæder os til den opfølgende workshop, som vi afholder efter sommerferien. Her kommer vi til at gå endnu mere i dybden med litteraturen, og så skal vi naturligvis også høre, hvordan det går ude i SFO’erne.

Inspiration til læselyst

"Toppen af Danmark Læser" er et nyt projekt, der ligger i forlængelse af det netop afsluttede projekt "Den levende Litteratur", hvor tre SFO’er og biblioteket i to år har arbejdet med at gøre litteraturens verden legende og levende for og med børnene.

De spændende erfaringer og solide resultater fra ”Den Levende litteratur” med at styrke læsefællesskaberne og vække læselysten, danne nu grundlag for en fornyet indsats med at gøre litteraturens mange fortællinger og historier tilgængelige og vedkommende for alle SFO-børn.

- Interessen og nysgerrigheden hos børnene er stor og det fine samarbejde mellem bibliotekarerne og det pædagogisk personale om projekterne viser, at det er muligt at vække interessen for litteraturens magiske univers, når blot man samarbejder og gør bøgerne synlige og historierne levende, erfarer afdelingsleder Uffe Borg.

Både den ’Levende litteratur’ og ’Toppen af Danmark læser’ er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen Boggladpulje på 23 millioner, og projekterne skal ses, som en del af et styrket fokus på en fælles indsats med at få børn og unge i Frederikshavn Kommune til at læse mere.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4