html_5 Narkopusher anholdt på sin bopæl i Skagen
Back
Mobil-stor 1
19.05.2022 | Af: Michael Frederiksen

Narkopusher anholdt på sin bopæl i Skagen

Politiet i Frederikshavn har sort bælte i kategorien "anholdelse af narkopushere". Onsdag eftermiddag blev en 34-årig narkopusher anholdt på sin bopæl i Skagen.

Artikelbanner 1

Politiet havde modtaget et tip om, at der foregik salg af narko fra den pågældende adresse, og sent onsdag eftermiddag valgte politiet at dukke op på adressen i Skagen.

Boligen blev ransaget, og det førte til, at den 34-årige mand blev anholdt. Politiet fandt 28 gram kokain, 63 gram hash og 26 gram skunk. Derudover var der udstyr, som bruges i forbindelse med salg af narko.

Manden blev anholdt, og han er nu sigtet efter den hårde narkoparagraf:

§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.


Den 34-årige skagbo blev løsladt efter endt afhøring.

Han er i forvejen kendt af politiet for blandt andet tilsvarende kriminalitet.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4